TDC tvinger dig til at blive på dyr nummer-oplysning

Ansatte på TDC's nummeroplysning bliver kaldt til samtaler, hvis de arbejder for effektivt. TDC vil holde kunderne i røret i mindst 47,5 sekunder.

Omkring 500 ansatte ved TDCs nummeroplysning på 118 risikerer at miste jobbet, hvis de arbejder for effektivt.

TDC kræver nemlig, at medarbejderne i gennemsnit skal holde kunderne i røret mindst 47,5 sekunder per telefonsamtale.

Faktisk risikerer de ansatte ved nummeroplysningen at blive kaldt til disciplinære samtaler, hvis de i gennemsnit bruger for kort tid på den enkelte kunde.

Det fortæller Carsten D. Nielsen, som er afdelingsformand hos Dansk Metals Teleafdeling 12.

"De bliver hevet til samtaler, hvis de er for hurtige," siger Carsten D. Nielsen.

Lange samtaler er bedre service

Ifølge afdelingsformanden har en enkelt medarbejder ved nummeroplysningen, der er organiseret ved Teleafdeling 12, allerede været til samtale. Og her er budskabet fra TDC klart.

"Det handler om, at man skal yde god service. Eksempelvis ved at spørge, om der er et andet nummer man ønsker," siger Carsten D. Nielsen.

Ifølge afdelingsformanden er telegigantens argument for at sikre længere opkald til nummeroplysningen at betjene kunderne så godt som muligt.

Når en kunde ringer op til TDC's nummeroplysning på 118 koster det 10,35 kroner i minuttet plus en opkaldsafgift på 2,15 kroner.

Og det giver Dansk Metal mistanke om, at TDC's ledelse bekymrer sig om opkaldenes længde af økonomiske årsager, fortæller Carsten D. Nielsen.

Gratis skal gå stærkt

Denne mistanke styrkes ifølge afdelingsformanden a,f at 350 medarbejdere i TDC's Salg og Support risikerer samtaler, hvis de bruger mere end 420 sekunder på hver kunde, der ringer op til det gratis servicenummer.

Hvis de ansatte i Salg og Support efter samtalen stadig ikke sænker samtaletiden med kunderne, er næste skridt en mundtlig advarsel efter fire uger.

Har man stadig ikke forbedret sig, får man en skriftlig advarsel, der i yderste konsekvens kan koste jobbet, fortæller afdelingsformanden.

Også i Salg og Support har de første medarbejdere ifølge afdelingsformanden modtaget såkaldte tilrettevisninger. Derfor frygter han, at forbundet om en måned kan vente de første mundtlige advarsler fra TDC.

"Vi er selvfølgelig glade for, at man skal betjene kunderne så godt som muligt. Det er så bare mærkeligt, at man ikke skal det på Salg og Support," siger Carsten D. Nielsen.

Vil forfølge sagen retsligt

Ifølge afdelingsformanden er det den disciplinære del af problemstillingen, som Dansk Metal opponerer imod.

Derfor vil forbundet nu følge sagen og forbeholde sig ret til at støtte medarbejderne med alle de retslige midler, som forbundet har til rådighed.

"Nu prøver vi at forfølge det retsligt," siger Carsten D. Nielsen.

Ifølge afdelingsformanden har forbundet ingen mening om, at TDC vælger at lade de ansatte forsøge at holde kunderne så længe som muligt på den dyre linje til nummeroplysningen.

"Det anfægter vi ikke. Det ligger formentlig indenfor deres ledelsesret at gøre. Problemet er, at man kobler det sammen med en disciplinær straf," siger Carsten D. Nielsen.

Overvågning og kontrol

Ifølge Carsten D. Nielsen udfører TDC målinger på de enkelte medarbejderes tidsforbrug, mersalg og antal omstillinger.

"Det er kontrol og overvågning, når det er værst. Det synes jeg i al fald," siger Carsten D. Nielsen.

Både TDC's Salg og Support og nummeroplysning hører under TDC Fastnet Norden, der i den senere tid har været ramt af en række strejker.

Det er endnu ikke lykkedes Computerworld at få en kommentar fra Carsten Dilling, der er direktør for TDC Fastnet Norden.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S