Intel dropper netværksprocessor

Intel har overdraget design og markedsføring af sine populære IXP-netværksprocessorer til Netronome Systems.

Computerworld News Service: Intel har opgivet at udvikle endnu en produktlinje, der ligger uden for virksomhedens kerneområde.

Den aftale, Intel har indgået med Netronome, er udformet som en eksklusiv teknologi-licensaftale, men kernen er, at Netronome kommer til at designe, markedsføre og sælge fremtidige generationer af den eksklusive IXP2800-linje.

De nye processorer vil ikke blive lavet af Intel til trods for, at virksomheden har givet udtryk for, at den vil fortsætte med at lave og sælge ældre IXP-modeller.

Medarbejderne bliver hvor de er

Jarrod Siket, salgs- og marketingdirektør for Netronome, fremhæver, at aftalen ikke er et opkøb af IXP-forretningen og fastholder, at det ikke er relateret til Intels salg af sine XScale-mobilprocessor til Marvell sidste år.

Han fortæller, at Netronome ikke har overtaget nogen Intel-medarbejdere – selv om Intel-direktør Doug Davis går ind i Netronomes bestyrelse.

Han tilføjer, at virksomheden allerede har hardwareteknikere, der er i stand til at designe den næste generation af chippen.

Selv om det formelt ikke er et frasalg, er det dog klart, at den næste generation af de eksklusive IXP’er – der vil blive kaldt Network Flow Processors – vil være Netronomes produkter og ikke Intels.

IXP2800 kombinerer multiple micro-engine cores med en XScale-baseret controller og er rettet mod applikationer med høj ydeevne – den kan foretage dybdegående inspektion af netværks-flows på op til 10Gbit/s eller 20Gbit/s i en dual-processor-konfiguration.

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Carl Ras A/S

Digital Tech Lead

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job