Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier
Anklagen: Et modem var, og er teknisk set stadig, et apparat, der kan lave digitale data om til noget, som kan overføres via en telefonforbindelse og omsætte den der 'telefonstøj' til læselige information i den anden ende.
De første kommercielle udgaver sendte 300 bits i sekundet og blev overført akustisk. Med de overførselshastigheder blev selv porno sendt som ASCII-filer.
Da pc'en slog igennem, var det enhver tech-freaks drøm, at få et Hayes SmartModem 1.200b og siden et Practical Periphals 2.400 baud modem, eller (wow) et US Robotics 56K modem. Men selv disse vidundere havde mange vorter.
Hvorfor det var en pestilens: Modemmet anvendte telefonlinjen. En privat bruger optog hjemmets telefon, når hun ville tjekke sine e-mails, og det gav anledning til mange spændinger i hjemmene.
En teknik-freak havde typisk flere telefonforbindelser til modem, fax og normal telefon. Det kostede penge. Men værre endnu, at få telefonforbindelsen til at virke korrekt kunne kræve en hulens masse arbejde.
Telefonforbindelserne var beregnet til tale, ikke til dataoverførsel. Mistede forbindelser var helt normalt, især lige ved afslutningen af downloading af en stor fil, og underlige tegn forekom midt i tekstmeddelelserne.
Vi blev alle bekendte med modem strings som AT &C1 &D3 &K3 &Q6 S0=1 &W DT9,5551212, når vi skulle udenom virksomhedens telefonsystem, langsomme forbindelser og ikke helt standardiserede modem-kommandoer.
Opkaldsmodemmer var også dyre. Enten begrænsede du dig til at ringe til lokale bbs'er, eller du koblede dig på større systemer som CompuServe eller BIX (CompuServe tog 21 dollar i timen i den normale arbejdstid).
Alternativt måtte du leve med store telefonregninger (mine telefonregninger var på 250 dollar om måneden i 1990). Vi var opmærksomme på, at hver en byte kostede penge, og der blev ført ophedede diskussioner, når folk brugte upassende lange signaturer i diverse fora. Jeg savner egentlig ikke de diskussioner.
Download-hastigheden og forbindelserne fik udviklerne til at opfinde metoder, hvor de kunne presse data sammen i mindre pakker, så vi havde mange filoverførselsprotokoller og funktioner, vi skulle lære: Kermit, XMODEM, ARC, PKZIP.
Hvorfor det forsvandt: Internettet. Rigtigt, internettet var der længe før webbrowserne hjalp det med at blive populært i de tidlige 90'ere, og det havde sine egne, nu glemte, teknologier, så som Gopher og Veronica.
'Alle ved at internettet er det næstbedste, der findes'-hypen fik bumsede nørder, der kendte Unix, til at starte virksomheder, hvor de var Internet Service Providers.
Pludselig var alle motiverede til at lære om bredbåndsforbindelser. (Det kunne få mig til at føje ISDN til listen, men jeg afholder mig fra det.)
Opkaldsmodemmer findes stadig. En lille procentdel af hjemmecomputerbrugerne har ikke bredbåndsadgang, men for de fleste af os er opkaldsmodemmet dødt.
Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier
Oversat af Bo Madsen
