Arto.dk – skolegården er flyttet på nettet

ComputerViews: Folkeskolerne blokerer for Arto.dk, der til gengæld åbner bagdør for eleverne og kalder skole-censuren for konkurrenceforvridende. Hvem har fat i den lange ende?

Artikel top billede

Hvordan skal skolerne forholde sig til et fænomen som Arto.dk?

ComputerViews: Mobning, intriger og forstyrrelser i undervisningen. Det er blandt årsagerne til, at en del af de danske folkeskoler har valgt at spærre for elevernes adgang til ungdomsportalen Arto.dk.

Som Computerworld beskrev i går, går Arto.dk nu til modangreb ved at lade eleverne få adgang til Arto via en bagdør på ingencensur.dk

Tiltaget er ment som et debat-oplæg, forklarer Arto.dk, og debatten raser da også allerede nu på blandt andet Computerworld.

Rygende uenige

Hvis argumentet for at spærre for Arto.dk er mobning, intriger og forstyrrelser af undervisningen – så burde man vel også forbyde alle andre sociale sider, hvor den slags ting kan forekomme, lyder det fra Morten Borg, direktør for Arto.dk.

Nej, argumenterer Claus Hjortdal fra organisationerne Skolelederne: Arto.dk er et specielt tilfælde, der kræver en speciel handling.

Situationen viser, at selvom skolerne kan spærre for en internetside, er effekten begrænset. Hvad gør de, når der kommer en ny side i morgen og endnu en i overmorgen?

At skolerne har vidt forskellige holdninger til, hvorvidt der skal spærres for Arto.dk eller ej, understreger blot den komplekse situation.

Den digitale skolegård

Med Arto.dk er det blevet tydeligt, at skolegården for alvor er blevet digital. Hvor gårdvagten for ikke ret mange år siden kunne skride til handling, når drengene stjal pigernes Hula-Hop-ring, skal han eller hun i dag også have et godt øje for, hvad der foregår på nettet.

Lige som man hverken har forbudt skolegårde eller Hula-Hop-ringe, er det heller ikke muligt at forbyde internettet eller Arto.dk.

At regne med Arto.dk eller andre sociale netværks pædagogiske evner er næppe den bedste strategi. Der er trods alt tale om kommercielle forretninger, der lever af at optimere antallet af brugere og derfor har det mål for øje.

Men kan man ikke – som med mobning i skolegården – give ungerne en sveder, hvis de mobber på nettet? Kan man ikke – som i skolegården – lave klare retningslinier for, hvad eleverne må og ikke må?

Og bliver man ikke nødt til at erkende, at kampen mod netbaseret mobning er et Sisyfos-arbejde, nøjagtig som kampen mod mobning i skolegården altid har været?

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network