Dagen efter at nyheden om at 25 millioner englænderes personfølsomme data er forsvundet, mødes en række forskere, EU-folk, it-folk og sikkerhedsfolk i London for at diskutere, hvordan teknologi kan øge privatlivets fred og beskytte personfølsomme data.
Konferencen 'Privacy Enhancing Technologies: How to create a trusted information society' fungerer blandt andet som input til EU-kommisionen, når der skal fordeles forsknings-midler til teknologi, der kan sikre privacy.
Manglende forståelse
Jeg sidder ved siden af Jacques Bus, leder af sikkerheds-enheden i EU's direktorat for Emerging technologies and Infrastructure under et par af formiddagens præsentationer.
Jacques Bus fortæller mig, at han har omkring 55 millioner euro i sit budget, der blandt andet skal anvendes til forskning i privacy-relateret teknologi.
Hvor stor en del af de 55 millioner, der skal anvendes til privacy-relaterede teknologier, vil han ikke ud med.
Da Peter Schaar, formand for EU-gruppen Article 29 Working Party, der rådgiver EU-kommisionen om databeskyt-telse, siger, at jo højere op man kommer i de politiske lag, jo mindre forståelse er der for de tekniske og privacy-mæssige problemstillinger, spørger jeg Jacques Bus, om det er rigtigt.
"No comment," er hans kortfattede svar.
Arbejdsgrupper om teknologier og privacy
Eftermiddagens session er helliget arbejdsgrupper, der skal diskutere hvordan eksisterende og kommende teknologier kan anvendes til at sikre privacy.
Intelligent transport og vejskat, overvågningskameraer, biometri, web 2.0 og E-health er alle emner som drøftes i arbejdsgrupperne.
Computerworlds udsendte deltager i arbejdsgruppen om overvågningskameraer, hvor det er professor Nigel Gilbert fra University of Surrey, som leder diskussionen.
Han lægger op til at se nærmere på, hvilke teknologier, der er på vej, og hvilke begrænsninger, der bør lægges på teknologien for at sikre privacy.
Diskussionen rummer mere kritik af videoovervågning som en trussel mod privacy end egentlige forslag til, hvordan videoovervågning kan sikre privacy
Potentielle risici ved videoovervågning
Listen af egenskaber ved den nuværende og fremtidige videoovervågning, der krænker privacy er lang. Blandt de væsentligste punkter er:
• Der bliver installeret flere overvågningskameraer i biler, busser og tog.
• Optagelserne kombineres med lydoptagelser, så man kan høre, hvad der foregår.
• Videooptagelser integreres med andre it-systemer.
Samtidig er software til automatisk analyse af billedstrømmen i rivende udvikling.
Ansigtsgenkendelse samt vurdering af om folk er glade, sure eller vrede er blot nogle af de mange muligheder. Overvågningsystemerne skal kunne vurdere, om folk opfører sig unormalt og om der er en sikkerhedstrussel.
Hvad er normal opførsel?
Netop spørgsmålet om unormal opførsel, rejser debat. Hvem definerer hvad unormal opførsel er?
Peter Schaar, formand for EU-gruppen Article 29 Working Party, lægger vægt på, at definitionen af normal opførsel og unormal opførsel lægges åbent frem. Processen skal være transparent, og man skal vide, hvem der bestemmer hvad unormal og normal opførsel er.
"Er homoseksualitet eksempelvis normal opførsel?" spørger han retorisk.
Flere deltagere påpeger, at hvad der er normal opførsel afhænger af, hvilken sammenhæng opførslen indgår i.
Der vil eksempelvis være forskel på normal opførsel på et fodboldstadion sammenlignet med opførslen i et supermarked.
Sikkerhedskonsulent Sarb Sembhi påpeger en anden risiko ved systemerne: Systemernes indbyggede fordomme.
Han nævner, at der er eksempler på overvågningssystemer med ansigtsgenkendelse, der har nemmere ved at genkende asiatiske ansigter.
Hvis den slags systemer anvendes til kriminalitetsbekæmpelse, vil det give et skævt billede af kriminaliteten, da asiatisk udseende personer oftere vil blive genkendt og fulgt end andre befolkningsgrupper.
Kan videoovervågningen sikre privacy?
Meget af diskussionen om, hvordan videoovervågning kan sikre privacy, går på, hvordan anvendelsen af videoovervågning kan begrænses.
Blandt andet bør der opstilles regler for, i hvilke sammenhænge videoovervågning må integreres med andre systemer, og hvilke data, der gemmes sammen med videooptagelserne.
En deltager oplyser, at der er forskning i gang med at integrere ID-kort med videoovervågning.
Der er dog også videoovervågningsteknologi, der kan beskytte privacy.
Eksempelvis kan man dynamisk maskere folk, så de ikke umiddelbart kan genkendes. Det er kun, hvis der er mistanke om kriminelle handlinger, at den digitale maske fjernes.
Kryptering af billedstrømmen fra et kamera, der transmitteres trådløst eller via kabel til en server eller et kontrolrum, sikrer at billederne ikke kan opsnappes undervejs.
Sikkerhedskonsulenten Sarb Sembhi nævner i den forbindelse, at langt de fleste videoovervågningskameraer ikke er beskyttede mod hacking. Han er nervøs for, at de mange videoovervågningssystemer kan kapres af folk med ondsindede hensigter
Begrundelsen for videoovervågning
Der rejses spørgsmål til selve begrundelsen for at have videoovervågning.
Der er udarbejdet et par rapporter fra den engelske regering, der viser, at videoovervågning ikke nedbringer kriminalitet.
En deltager nævner, at politiet efterfølgende kan bruge videooptagelserne til opklaringsarbejde. Det er især ved sager med stor offentlig interesse, at videooptagelserne er nyttige til identificering af kriminelle.
Douwe Korff, Professor i International lov, London Metropolitan University, mener, at videoovervågning er et politisk effektivt redskab, men ikke så meget andet.
Ved at give penge til videoovervågning viser politikerne handlekraft, selvom det måske ikke giver den store effekt.
Sikkerhedskonsulent Sarb Sembhi siger, at han har talt med politifolk, der hellere vil have flere penge til patruljering end at anvende dem på videoovervågning.
Arrangørerne af konferencen lover, at en rapport indeholdende de forskellige arbejdsgruppers kommentarer vil blive publiceret i januar eller februar 2008.
Læs den første artikel fra konferencen, der blev bragt i fredags:
Borgere skal have kontrol over persondata
