Når fildelere, phishere, spammere og webmastere gør brug af dybe links til andre folks produkter, skal der sidde it-kyndige og vurdere sagerne frem for mere eller mindre tilfældige dommere.
Det mener De Radikales it-ordfører Morten Helveg Petersen, som i højere grad savner personer med it-kendskab i dommerstolene.
"Internet-kriminalitet kan jo sidestilles med kriminalitet i den fysiske verden, og der tror jeg virkelig, at vi mangler nogle dommere, der kan håndtere de it-specifikke problemstillinger," lyder det fra Morten Helveg Petersen.
Han påpeger, at det kan være en nødvendighed at oprette en særlig it-ret, ligesom der i dag specifikt behandles erhvervssager i Sø- og Handelsretten.
"Det ville selvfølgelig være bedst, hvis man bare kunne opgradere det nuværende retssystem til at kunne behandle it-sager, men det er jo langtfra sikkert. Og der vil utvivlsomt komme flere og flere it-specifikke sager i fremtiden, der kræver en særlig ekspertise," siger han.
Morten Helveg Petersen er derfor meget åben for forslag, der kan bidrage til et mere sikkert it-retssystem.
Bedre til henvisninger
De Radikales udmelding kommer 11 måneder efter domstolsreformen trådte i kraft 1. januar 2007 efter flere års forhandlinger.
Direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf forklarer, at domstolsreformen blandt andet har åbnet for, at byretterne indkalder blandt andet it-sagkyndige dommere i sager, hvor der kræves en specialviden.
"Men i Domstolsstyrelsen har vi da helt sikkert en opgave i at oplyse bedre om de muligheder, der ligger i at indkalde sagkyndigt dommere i byretterne og de særlige kompetencer, som der findes på nogle områder i Sø- og Handelsretten," siger Adam Wolf.
Interessant forslag
It-advokat Kasper Heine fra advokatfirmaet Bender von haller Dragsted synes, at forslaget fra De Radikale lyder 'interessant'.
Og forslaget falder godt i tråd med udviklingen på andre områder, hvor der findes sagkyndige, administrative nævn eller domstole, som er egnet til at behandle konflikter på specifikke fagområder.
"En særlig it-domstol vil også gøre det muligt at forankre praksis ét sted. Ikke mindst på det it-retlige område, hvor en stor del af tvisterne afgøres ved voldgift, er der et synligt behov for denne forankring," siger Kasper Heine.
Han pointerer dog, at behovet for en it-domstol bør konkretiseres, hvis der skal oprettes en særskilt it-ret. Konkretiseringen skal dels ske for at afgrænse, hvornår en sag hører under en særlig it-domstol, og dels fordi det jo allerede er muligt at indkalde it-sagkyndig bistand til sagerne.
"Men det er da klart, at sagsgangen ville blive forbedret markant, hvis der var teknisk sagkyndige dommere, der kontinuerligt og løbende beskæftigede sig med it-sager," siger Kasper Heine.
"Dette skal også ses i lyset at, at der med domstolsreformen ikke længere er den samme adgang til at henvise til Sø- og Handelsretten, som ellers er den mest nærliggende domstol til at behandle it-retlige tvister."
Sø- og Handelsret sukker efter sager
Og det er præsident for Sø- og Handelsretten, Jens Feiiberg, enig i og forklarer, at it-sager traditionelt er blevet dårligt behandlet.
"It-sagerne ligger jo rundt omkring ved landets 24 forskellige domstole, og der er jo ikke it-specialister tilknyttet hver enkelt domstol. Retssikkerheden har det forhåbentligt godt, men det er jo hurtigere og nemmere at behandle sager, hvis man har et vist kendskab til indholdet på forhånd," siger Jens Feiiberg.
Han fortæller til Computerworld, at det ville være naturligt, hvis Sø- og Handelsretten havde alle civile it-sager, men ved vedtagelsen af domstolsreformen blev det ønske ikke opfyldt.
Den naturlige placering af civile it-sager i Sø- og Handelsretten skyldes, at retten blandt andet har ekspertise omkring sager inden for design, varemærker, ophavsret og intellektuelle rettigheder.
"Og hvis man samlede alle it-sagerne her, ville vi jo hurtigt få en specialiseret viden på området, hvilket vil få en forstærkende effekt, fordi vi i forvejen er i stand til at tiltrække eksperter ude fra," siger Jens Feiiberg.
