Det kan blive en dyr fornøjelse at være sjusket med kontoopgørelser på papir eller pdf, hvis man har den forkerte bank. Der er nemlig stor forskel på, hvor langt tilbage i tiden kunder kan holde øje med deres økonomi hos de enkelte netbanker.
Hos Danmarks største pengeinstitut, Danske Bank, kan netbankkunderne kun se oplysninger om deres kontobevægelse et år tilbage i tiden i bankens system.
Danske Bank tilbyder nemlig i modsætning til en lang række andre banker ikke kunderne at kunne se kontoposteringer, der er ældre end et år.
Hvis kunderne skal bruge oplysninger, der er ældre, må de tjekke deres papir-kontoudtog eller e-boks.
Og er det gamle kontoudtog væk, kan Danske Bank kun skaffe data til veje mod en betaling på 500 kroner i timen.
Væsentlig omkostning
"Det er et valg. Men det har selvfølgelig også noget med omkostninger at gøre. Hvis vi bliver ved med at rode rundt i alle de gamle posteringer, så bliver vores systemer tungere, og så bliver svartiderne dårligere. Også for kunderne," siger Peter Trier Schleidt, der er it-chef hos Danske Bank.
Derfor gemmer banken kun nyere data i bankens online system, hvor dataene er umiddelbart tilgængelige på hurtige diske.
Efterhånden som kontoposteringerne ældes, bliver de automatisk flyttet over på langsommere datamedier i et arkivsystem, der styres af robotter og aktuelt rummer 2,1 petabyte data på bånd.
Og det betyder, at medarbejderne skal bruge tid på at slå op i arkivet, hvis kunderne har brug for at vide noget om transaktioner, der er over et år gamle, fortæller it-chefen.
"Det har da en væsentlig omkostning. Fra man har fået sådan en opgave ind i banken, har man hurtigt brugt fem til 10 minutter på noget, som en kunde i virkeligheden har fået en gang," siger Peter Trier Schleidt.
Koster gratis
Men hos en lang række andre netbanker kan kunderne uden problemer se oplysninger, der er helt op til seks år gamle direkte i deres webbank.
Og den service koster ikke kunderne penge, fortæller Brian Vilhelmsen, der er e-business chef hos Lån og Spar Bank, som sammen med omkring 65 andre danske pengeinstitutter får leveret netbank fra SDC (Skandinavisk Data Center.)
"Det koster ikke kunderne noget at søge på kontobevægelser. Det er en af de mange ting i internetbanken, som er gratis," siger Brian Vilhelmsen.
Ifølge Brian Vilhelmsen er det fint, at kunderne selv kan se deres gamle kontobevægelser direkte i netbanken. Så skal bankens ansatte nemlig ikke bruge tid på det, fortæller han.
Uforståeligt højt gebyr
Hos Forbrugerrådet har man ikke tidligere hørt om banker, der ser det som et teknologisk eller kapacitetsmæssigt problem at opbevare kontooplysninger på netbanken i mere end et år.
Det fortæller Troels Hauer Holmberg, der er økonomisk-politisk medarbejder hos Forbrugerrådet.
"Det er helt uforståeligt, hvis en bank opkræver så højt et gebyr fra deres netbanksbrugere. Det tvinger jo bankens kunder til fortsat at modtage kontooversigter i papirform, og det koster både banken og forbrugerne mange penge," siger Troels Hauer Holmberg.
Han vurderer, at mange bankkunder jævnligt har brug for at kunne gå længere tilbage i deres kontooversigt end det år som Danske Bank tillader.
Derfor vil det ikke være attraktivt at vælge en bank med så høje gebyrer på netbanken, fortæller han.
"Når denne service er gratis hos konkurrenterne, vil et gebyr på 500 kroner i timen forhåbentlig være med til, at bankens kunder finder et billigere tilbud. Når man som forbruger skal vælge bank, er sådanne gebyrer klart noget, der bør indgå i overvejelserne," siger Troels Hauer Holmberg.
Samme data som banken skal bruge
Hos SDC opbevares kontoposteringer, der er ældre end tre måneder i såkaldte langtidsarkiver, der følger bogføringsloven, og gemmes på fysiske diske til de er seks år gamle. Det fortæller Peter Rønlev, der er udviklingsdirektør hoc SDC.
"Posteringerne fra i dag og i går ligger fysisk på en tabel. Og hver nat flytter vi data der er en dag gamle over til et arkiv," fortæller Peter Rønlev.
Her opbevares posteringer, indtil dataene er tre måneder gamle og flytter over i langtidsarkivet.
Metoden betyder, at selv data, der er seks år gammelt, kan hentes frem på kundens netbank i løbet af sekunder, fortæller Peter Rønlev, der finder det logisk, at kunderne har adgang til de data, som bankerne alligevel har til rådighed på grund af bogføringsloven.
Lang tilbageblik ingen teknisk udfordring
Hos BEC (Bankernes EDB Central) vælger de enkelte banker selv, hvor langt tilbage deres kunder skal kunne se deres kontobevægelser.
Og der er i princippet ingen grænser for, hvor langt tilbage arkivet kan række.
Det fortæller Karen Helsbøl, der er underdirektør hos BEC, og som har ansvaret for udviklingsområder der vedrører bankløsninger.
Og ifølge Karen Helsbøl er det ikke sværere at finde fem år gammelt data frem fra arkivet end data fra forrige måned. Også ældre data opbevares nemlig på diske hos BEC.
"Selv om kunderne kiggede på en post fra tre år siden, så ville svaret komme ligeså hurtigt som en post fra i går," siger Karen Helsbøl.
Samtidig er der ifølge underdirektøren ingen systemudfordringer i at tilbyde denne service.
"Det koster nogle penge, og det optager noget plads i kælderen. Og det er så det valg, som det enkelte pengeinstitut tager," siger Karen Helsbøl.
Kunder kan se data tilbage til 1999
En af de banker, som får leveret netbank hos SDC, er den fynske Fionia Bank. Også her har kunderne mulighed for at finde gamle kontoposteringer direkte i deres netbank mange år tilbage i tiden.
Det fortæller Peter Olsen, der er produktionsdirektør hos Fionia Bank.
"Jeg tror, vi i praksis har data til 1999 i øjeblikket. Normalt er det fem år, vi regner med, at der kan være et behov," siger Peter Olsen.
Når det hos Fionia Bank er muligt for netbank-kunderne at tjekke deres konto så langt tilbage, er det fordi, banken vurderer, at kunderne har et praktisk behov for at kunne det.
"Som bank har vi jo selv behovet. Vi skal jo kunne kigge langt tilbage rent regnskabsmæssigt. Så vi kan jo lige så godt stille det til rådighed for kunderne også," siger Peter Olsen.
