I slutningen af oktober mødtes storagebranchen i Frankfurt til konferencen Storage Networking World Europe.
Da man trådte ind i udstillingen, der var en del af konferencen, gik den grønne farve gik igen på mange stande. Det grønne symboliserer, at miljøvenlighed er et varmt emne i denne klimaopvarmningens tid.
Grøn datalagring var da også emnet for den rundbordsdiskussion, der afsluttede åbningsseancen. Her kom Steve O’Donnell, der leder teleselskabet BT’s (tidligere British Telecom, red.) datacentre, straks ind på sparemulighederne:
Bedst at spare penge
“Grønt er godt, men at spare penge er bedre. Vi er grønne, fordi det sparer penge for os og giver os mulighed for at udvide vores forretning. Samtidig er det nogle steder ikke længere muligt at købe sig til mere strøm, for el-selskaberne kan simpelthen ikke følge med,” fortalte han.
Steve O’Donnell understregede, at 60 procent af energien i et datacenter bliver brugt på afkøling og ventilation. For at spare penge har BT droppet de dyre køleanlæg og trækker i stedet frisk luft udefra ind i virksomhedens 105 datacentre fordelt over hele Storbritannien.
Men der er ikke kun penge på spil. At være grøn handler nemlig også om virksomhedens omdømme.
Ifølge Simon Mingay, analytiker fra it-analysehuset Gartner, tegner it-udstyr sig for to procent af verdens CO2-udslip – det er lige så meget som alle verdens fly slipper ud.
“For tiden er der folk, der demonstrerer uden for britiske lufthavne. Jeg har ikke lyst til at se dem uden for et af mine datacentre,” grinede Steve O’Donnell.
Virtualisering hjælper
Hvordan bliver it-branchen så mere grøn? Ifølge analytiker Steve Duplessie fra Enterprise Strategy Group er flere af dagens hotte teknologier ikke bare hotte – de er også grønne. Et eksempel er virtualisering:
“Med servervirtualisering samler man flere logiske servere på nogle få fysiske servere. Dermed bliver der ikke længere brugt energi på at drive og afkøle de fysiske servere, som de afløser. Til gengæld giver de nye servere nye udfordringer, fordi de er udstyret med multikerneprocessorer, der udvikler meget varme,” sagde Steve Duplessie i sin åbningstale.
Han viste en graf, der klart illustrerede de energimæssige konsekvenser af virtualisering.
Fremtidens nye helte
Før virtualisering blev den energi, som et datacenter anvendte, brugt ligeligt mellem servere, netværksudstyr og datalagringsudstyr.
Men efter at man har virtualiseret serverne, tegner de sig nu kun for 10 procent.
Til gengæld står datalagringen nu pludselig for halvdelen af datacenterets energiforbrug.
“En konsekvens er, at serveradministratorerne bliver fremtidens nye helte: De sparer virksomheden for udgifter til el og afkøling, samtidig med at deres servere er mere effektive. Men I bliver de nye skurke,” sagde Steve Duplessie til forsamlingen af storage-ansvarlige.
Tynd tildeling
Steve Duplessie kunne dog også se spirende, grønne tegn i datalagringsverdenen.
Et af dem er, at flere diske bliver placeret i SAN (Storage Area Network) i stedet for at sidde monteret i serverne. Det gør det muligt at udnytte diskene mere effektivt, når de optræder som en samlet pulje af lagerplads, der kan fordeles ud til serverne.
På messen fandt man flere bud på mere effektiv udnyttelse af diskene.
Et af dem kom fra amerikanske 3PAR, der kalder sin teknologi ’thin provisioning’ (’tynd tildeling’). Det går ud på, at lagerpladsen tildeles virtuelt.
Når en storage-administrator tildeler diskplads til en server, kan han for eksempel tildele 500 GB.
Som regel tildeler man rigelig plads for at være på den sikre side – det kan nemlig være svært senere at fortælle serveren, at den nu har fået mere plads.
Men i praksis kan der gå lang tid, før serveren har udnyttet al pladsen.
I mellemtiden er den ubrugte plads reserveret til serveren, så ingen andre servere i SAN’et kan bruge den.
Det gør ’thin provisioning’ op med. Her tror serveren, at den har fået tildelt 500 GB, men i praksis får den kun tildelt den plads, den reelt bruger. Når den får behov for mere, tildeles det automatisk. Dermed bliver det samlede behov for diskplads mindre, hvilket er godt for både miljøet og firmaets pengepung.
SATA er grøn
Fujitsu Siemens påpegede en anden metode til at gøre diskene mere grønne: Brug de billige SATA-diske (Serial ATA) i stedet for de dyrere SAS-diske (Serial Attached SCSI).
En SATA-disk har nemlig typisk større kapacitet og bruger derfor mindre energi pr. gigabyte.
For eksempel bruger et FibreCAT SX80-system med 4,5 terabyte kapacitet 296 watt, når det er udstyret med seks SATA-diske.
For at opnå samme kapacitet med SAS skal man bruge 14 diske, så energiforbruget ryger op på 666 watt.
“Når man måler watt pr. gigabyte, er SATA det oplagte valg. Men til databaseapplikationer er man mere interesseret i hurtig I/O, så her taler man om watt pr. transaktion – og her er SAS et bedre valg. En SAS-disk bruger 0,1 watt pr. I/O i sekundet, hvor tallet for SATA-disken er over 0,16,” fortæller Marcus Schneider, der er ansvarlig for marketing af storage-produkter hos Fujitsu Siemens.
Bånd er billigst
Marcus Schneider påpeger imidlertid, at langt de største sparemuligheder ligger, før man overhovedet gemmer data.
Det handler om at afgøre, hvilke data man har brug for at gemme:
“80 procent af data på en typisk filserver er døde data, som folk bare ikke tør slette. Hvis man nu identificerede dem, kopierede dem over på bånd og slettede dem, ville man befri meget diskplads. Og den billigste og mest energibesparende datalagringsteknologi er fortsat bånd,” siger han.
Det underbygger han med at se på et system med 672 terabyte +kapacitet.
Skal det laves med SATA-diske, bruger det årligt strøm for 81.334 euro.
Et LTO-båndbibliotek med samme kapacitet bruger strøm for 3.140 euro.
Denne artikel stammer fra Computerworlds CTO-magasin.
