Kapitalisterne ser grønt

Glem de fodformede sko, blomsterne i håret og sangene om en renere planet. Bæredygtighed og miljø er blevet hotte emner for kapitalisterne, der har fået øjnene op for et nyt forretningsområde.

Artikel top billede

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.

For den amerikanske venture kapitalist John Doerr fra Silicon Valley er grøn it ikke et spørgsmål om miljø – det er et spørgsmål om penge.

Manden, der rejste milliarder af dollars og spotter potentialet i selskaber som Amazon, Google, Compaq og Netscape før de fleste andre, er citeret for at kalde grøn teknologi for den største forretningsmulighed i det 21. århundrede.

Når man hører hans definition af det grønne, er forudsigelsen slet ikke så underlig, forklarer René Laursen, chefanalytiker hos Innovation Lab.

”Det er en række forskellige produkter, services og processer, som er skabt med henblik på at generere overlegen performance til lavere pris, at reducere eller eliminere de miljømæssige konsekvenser og herigennem forbedre livskvaliteten,” opremser René Laursen, der selv forsker i grøn teknologi.

Han forklarer, at det er nødvendigt med en sådan definition, fordi erhvervslivet skal kunne se et økonomisk potentiale i tankegangen.

”De vil gerne være med til det, når hippie-delen er skåret væk. Alle kan se fornuften i at få en overlegen performance til en lavere pris,” lyder det fra René Laursen.

It-branchens første spadestik

Ifølge René Laursen er it-virksomhederne også godt i gang med at tænke miljøet og bæredygtigheden ind i nye produkter. For eksempel er de processorer til de stationære maskiner, der sendes på markedet i dag, baseret på de bærbare komponenter, så clock-frekvensen automatisk bliver sat ned, når maskinen står ubenyttet hen.

”Det er først, når den virkelig har brug for noget motorkraft, at den begynder at spise strømmen. Så man er begyndt at tænke strømforbruget med ind,” forklarer René Laursen.

Når analysehuset Gartner har store forventninger til ”Green IT”, skyldes det ikke mindst, at regulativerne inden for strømforbrug bliver stadig strengere som følge af opmærksomheden på den globale opvarmning.

Det kan ramme virksomhedernes planer om at etablere store datacentre, og alt andet lige vil det føre til et øget fokus på at minimere strømforbruget.

René Laursen fra Innovation Lab mener, at der endnu forestår et stort arbejde med at tænke grønt, selv om erhvervslivet allerede er begyndt at få øjnene op for muligheden i den grønne teknologi.

”Det kan godt være, at vi reducerer strømforbruget på det enkelte apparat, men hvis vi ser på den samlede vækst i verden, stiger den jo eksponentielt. Så det er ikke nogen løsning,” mener han.

Masser af forretnings-muligheder

Under den netop overståede valgkamp var miljø et af de meget centrale emner, og fælles for de politiske visioner var, at Danmark gerne skal gå forrest med ny forskning og viden på miljøområdet.

Ifølge René Laursen har danske teknologivirksomheder da også en mulighed for at tjene penge på “den største forretningsmulighed i det 21. århundrede,” men det kræver kreativitet og nytænkning.

Virksomhederne skal nemlig ikke nødvendigvis satse på at opfinde det nye brændstof, der kan løse alle verdens problemer, men snarere forsøge at lave intelligente services til allerede eksisterende teknologier.

”Det kan være nogle services, som gør, at man tænker mere rationelt, og at man påtager sig et ansvar. Man kan kalde det for bevidsthedsskabende teknologier. Meget af det kan løses med software,” siger René Laursen og fortsætter:

”Når vi beder GPS'en om at finde vej fra A til B, får vi altid den korteste vej, men ikke nødvendigvis den mest energieffektive vej. Folk har i forvejen GPS-apparaterne, så det vil være forholdsvis enkelt at lave en database og en softwareløsning, der kan understøtte den service.”

Som et andet eksempel på en simpel, grøn it-løsning peger han på internettjenesten walkit.com.¨

Portalen hjælper beboerne i blandt andet London med at finde de nemmeste og hurtigste gå-ruter i storbyen, samtidig med at tjenesten beregner, hvor mange kalorier man vil forbrænde på turen.

Tilbage til artiklen: Disse 10 teknologier vil forandre din fremtid.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Green Power Denmark

    It-chef med udviklingsfokus

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S