En af den moderne computers vigtigste byggesten fyldte i går 60 år.
16. december 1947 byggede de to forskere Walter Brattbrain og John Bardeen verdens første transistor i Bell Labs, hvor blandt andet kommunikationssatellitter, UNIX operativsystemet og programmeringssprogene C og C++ også har set dagens lys for første gang.
Transistoren har i sit 60-årige liv været en revolution for radio, tv og computeren og måske den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede, selv om de første transistorer var store, klodsede og skrøbelige vakuum-rør, hvor de elektriske signaler blev ledt igennem og forstærket.
Men der er sket meget siden dengang, og i 1965 udtalte ingeniør og medstifter af hardware-selskabet Intel, Gordon E. Moore, at antallet af transistorer i en chip vil blive fordoblet uden en merpris hvert år.
Hans udsagn – også senere kendt som Moore's Lov – blev modificeret til at være en fordobling hvert andet år, har vist sig at holde stik med en overraskende nøjagtighed, og udviklingen går faktisk så hurtigt nu, at den oprindelige fordobling hvert år næsten passer.
Multi-kerne er den nye revolution
Med implementeringen af millionvis af mikroskopiske transistorere er computere konstant blevet hurtigere, mere effektive og pålidelige, hvilket har betydet store teknologiske landevindinger, månelandinger og flyttet sociale relationer online med communities som FaceBook og Second Life.
Ifølge professor og leder af centeret for supercomputere ved Danmarks Tekniske Universitet, Henrik Madsen, er der en ny revolution på vej i form af multi-kerne processorer, der endnu engang kan presse processor-hastighederne i vejret på både supercomputere og den bærbare pc.
"Ingen tvivl om at transistoren har betydet utrolig meget for computerens udvikling, men lige nu står vi over for en ny udvikling med massive multi-kerne processorer," firtæller han til Computerworld.
Udvikling af flotte 3D-universer
Henrik Madsen forklarer udviklingen med et forsøg som Berkeley Universitetet har foretaget med en sammenligning af processorer fra AMD og Intel versus multikerne-processoren Cell, som blandt andet er kendt fra spilkonsolen PS3.
Peak-performance for AMD og Intel lå på 75 gigaFLOPs, og det var langt lavere end multikerne-processoreren Cell fra STI-konsortiet bestående af IBM, Toshiba og Sony.
"Hardware-udviklingen med massive multi-kerner i chipsene har taget en meget spændende drejning det seneste års tid, hvor vi med en kombination af multi-kerner og meget hukommelse kan bruge både supercomputere og almindelige computere til flotte 3D-verdener og løse førhen uløselige matematiske problemstillinger," siger Henrik Madsen.
Han påpeger dog, at hvis vi for alvor skal have udbytte af multikernerne, så skal der uddannes flere personer til at udvikle software, der kan køre i parallelle processer for at få det optimale ud af multi-kernerne.
"Og det er jo bare at komme i gang og ud over stepperne, for mulighederne er lige nu nærmest uanede for, hvor langt vi kan komme med parallelisering og brug af multi-kerner," siger Henrik Madsen
