Artikel top billede

CISS: Ingen er bedre til indlejrede systemer

Tema: På Center for Indlejrede Softwaresystemer på Aalborg Universitet arbejder man med landets virksomheder på at finde nye løsninger baseret på indlejret software.

”Der er ikke andre personer i landet, der kan gøre, det vi gør.”

Så selvsikkert udtrykker Kim Guldstrand Larsen sig om det arbejde, der foregår i Center for Indlejrede Softwaresystemer, CISS, som han er direktør for.

CISS er et af fire kompetencecentre, der er en del af Forsknings- og Innovationsstyrelsens Regionale IKT-satsning.

Formålet med satsningen er at fremme forsknings- og udviklingssamarbejder mellem IKT-videnmiljøer og virksomheder. CISS har til huse på Aalborg Universitet.

Center for Indlejrede Softwaresystemer beskæftiger sig med software, der er indbygget i elektronik, der interagerer med den fysiske verden. Software til elektronik, der ikke først og fremmest er computere.

”Det kan for eksempel være styring af benzinindsprøjtning til biler eller styringssoftware til store produktionsanlæg, der mere eller mindre selvstændigt styrer meget komplicerede funktioner,” Siger Kim Guldstrand Larsen.

Løsningerne er baseret på de forskningskompetencer, centret har, og Kim Guldstrand Larsen er ikke bange for at sige, at når det kommer til indlejret software, er det de bedste i landet.

Kompetencerne skal bindes sammen

Et af de produkter, CISS har udviklet, er lavet i samarbejde med virksomheden Skov, der laver intelligente klimakontrolsystemer til staldmiljøer.

Det nye system adskiller sig fra nuværende systemer ved at forsøge at vurdere, hvordan grisene har det og regulere klimaet i stalden efter det.

”Det er ikke nok, at vi ved noget om hardware, elektronik og software. Man bliver nødt til at kunne forstå, det man gerne vil styre. Det vil sige, at man skal vide noget om de fysiske miljøer og matematiske modeller, man kan bruge til at modellere for eksempel klimaet i en bygning,” siger Kim Guldstrand Larsen.

Det er CISS’ forretningsudvalg, hvor alle centrets kernekompetencer er repræsenteret, der sørger for at sætte de rigtige kompetencer i forbindelse med hinanden, så virksomhedens idé kan føres ud i livet.

”Vi var ude i Thy, hvor vi snakkede med en virksomhed, der hedder Mølgaard. Den havde allerede ideen til et produkt, man skulle udstyre lodser med, altså lodser, der går om bord på et skib og skal hjælpe med at navigere i vanskeligt farvand,” siger Kim Guldstrand Larsen.

En af de ting, lodsen kan have problemer med, er at styre et skibs orientering, når det skal lægge til kaj.

”Vi har faktisk nogle meget store kompetencer indenfor sådan noget med positioneringsteknologi. Det ved vi jo godt, når vi er ude at snakke med de virksomheder. Virksomheden havde ideen til produktet, men vi vidste hvordan, vi kunne finde løsningen,” siger Kim Guldstrand Larsen.

To forskellige samarbejdsmetoder

På CISS har man to forskellige typer samarbejdsprojekter. Hvilken af dem, en virksomhed vælger at benytte sig af, vil afhænge af dens behov.

De har omkring 20 ph.d-forløb i samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne finansierer en tredjedel og det samme gør henholdsvis Universitetet og CISS.

”I stigende grad går vi også ind i meget kortere forløb og påtager os en decideret udviklingsopgave for virksomhederne over en to til tre måneder,” siger Kim Guldstrand Larsen.


Et ph.d.-forløb tager tre år, så der skal naturligvis være nogle milepæle undervejs, hvor virksomhederne får noget ud af det.

”Vi er blevet ret gode til at finde en struktur, hvor der dels er det lange sigte, der fører frem til en afhandling der har forskningsmæssig vægt, og at der samtidig er konkrete resultater til virksomheden undervejs,” siger Kim Guldstrand Larsen.

En af forskellene ved de to samarbejdsformer er, udover tidsperioden og prisen, at virksomheden og den ph.d.-studerende deler rettighederne til resultaterne. Ved de korte udviklingsopgaver beholder virksomheden alle rettigheder.

”I den situation koster det også mere for virksomhederne, for så opererer vi jo på konkurrencemæssige vilkår,” siger Kim Guldstrand Larsen.

Det er også rekruttering

Fordelene ved at medfinansiere en ph.d.-uddannelse kan dog ofte omfatte mere end bare udviklingen af et nyt produkt.

”Det er jo ikke sådan nogle bread and butter-folk vi uddanner. Når sådan en forsker er færdig og har arbejdet med sådan et projekt i tre år sammen med virksomheden, så er det jo en højt kvalificeret person. Det er i høj grad også en rekrutteringskanal,” siger Kim Guldstrand Larsen.

Ved de længere projekter er der delte rettigheder mellem den ph.d.-studerende og virksomheden,

Alligevel mener Kim Guldstrand Larsen, at fordelen for virksomheden er helt klar.

”Hvis man tager Skov, så får de nogle langt mere konkurrencedygtige produkter ud af det. De får nogle nye måder at regulere klimaet i de her stalde på, som kan realiseres for langt billigere penge. Og så får de nogle medarbejdere. Dels i perioden, men måske også senere hen,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere