20-30.000 softwarepatenter på vej til Danmark

En ny plan for patentdomstol i EU kan i sidste ende betyde, at 20-30.000 softwarepatenter får virkning i Danmark, frygter IT-Politisk Forening og SF-politiker. Minister afviser blankt.

Artikel top billede

Om få år vil EU oprette en helt ny patentdomstol, der skal erstatte de nationale domstoles patentsager, og samtidig vil EU overtage den europæiske patentorganisations EPO's 20.-30.000 softwarepatenter

Det frygter næstformand Flemming Bjerke fra IT Politisk Forening.

"Der er allerede udstedt 20-30.000. Ikke alle er rene softwarepatenter, men en del er. En ny magtfuld EU patentdomstol, der dømmer på grundlag af EPO's fortolkning af EPK, vil gøre softwarepatenter til en realitet i EU, og det vil blive betydeligt nemmere at håndhæve dem i EU," siger Flemming Bjerke.

Han peger på, at Kommissionen og Ministerrådet i disse måneder er ved at udarbejde en ny patentstrategi.

De softwarepatenter, som Europaparlamentet afviste i 2005, kan dermed alligevel blive en realitet, forklarer han.

Forhandlinger vigtige

Meget afhænger derfor af de politiske forhandlinger omkring oprettelsen af den nye patentdomstol.

Overtager EU-patentsdomstolen bare ukritisk EPO's retsgrundlag, når det gælder software, har vi ganske alvorlige problemer, forklarer Flemming Bjerke til Prosa-bladet.

Også Annegrete Holmsgaard fra SF frygter et indtog af softwarepatenter ad bagdøren.

Derfor stillede hun for nylig et spørgsmål til erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Ministeren forklarer, at oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol ikke berører spørgsmålet om, hvilke typer af opfindelser, der kan patenteres.

"En kommende europæisk patentdomstol vil således skulle afgøre patenttvister om europæiske patenter og eventuelle fremtidige EF-patenter på baggrund af det eksisterende regelgrundlag," siger Bendt Bendtsen.

Han henviser til, at opfindelser, der alene angår software, forretningsmetoder eller præsentation af information, ikke kan patenteres.

"Det bemærkes afslutningsvist, at regeringen fortsat er modstander af, at opfindelser, der alene består af software, forretningsmetoder eller præsentation af information, kan patenteres," skriver ministeren.

Ikke godt nok

Men svaret beroliger hverken Anne-Grete Holmsgaard eller Flemming Bjerke.

"Jeg er bestemt ikke tilfreds med svaret. Jeg frygter fortsat, at det vi står overfor er en 'salami' taktik. Først en fælles EU-patentdomstol, dernæst skal denne domstol tage stilling til de mange software patenter ,der er på vej igennem EPO," siger Anne-Grete Holmsgaard.

Og Flemming Bjerke er nervøs for ordet 'alene'.

"Læg mærke til ordet 'alene' - en elastisk fortolkning af dette har været en murbrækker for softwarepatenter i EPO. Har software en ikke nærmere beskrevet 'teknisk effekt' mener EPO, det kan patenteres," siger Flemming Bjerke.

Han frygter derfor fortsat en bølge af softwarepatenter ind i Danmark via EU de kommende år.

"For vil oprettelsen af den nye patentdomstol virkelig slet ikke få nogen effekt på godkendelse af softwarepatenter?" spørger han skepisk.

Måske ikke hvis de 'alene' består af software, men betyder det en delvis indførsel af softwarepatenter, forklarer han.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Senior Legal Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Vordingborg Kaserne

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura