I dag skal hver enkelt basestation på RUC's trådløse netværk konfigureres særskilt.
Flere steder er der problemer med kapaciteten. Og der er ikke mulighed for at køre flere SSID'er (Service Set Identifier, navn på et trådløst net) på samme basestation.
De tre problemer regner universitetet med at løse med overgangen til et nyt, controllerbaseret trådløst net. At nettet er controllerbaseret vil sige, at alle basestationer styres fra en central controller.
"Vi kiggede allerede på controllerbaserede systemer, da vi planlagde første generation af nettet i 2003. Men dengang var de en del dyrere, og de kunne ikke fungere med vores infrastruktur, hvor vi har lysledere mellem bygningerne. De problemer er løst nu," fortæller netværkssupporter Glenn Møller-Holst, RUC.
Løbende udrulning
Det nye system er foreløbig installeret i en enkelt bygning. I de kommende måneder vil der ske en løbende udrulning.
"Vi er nået til et punkt, hvor det trådløse net ikke kan følge med på grund af belastningen. Samtidig understøttes vores gamle basestationer ikke længere, så der var et behov for at skifte til ny teknologi. Vi så på flere løsninger, før vi endte med at vælge Trapeze-systemet," siger netværkssupporter Kim Nørby Hansen.
Central controller
RUC's første generation af det trådløse netværk til ansatte og studerende var opbygget af enkeltstående basestationer, der var sat direkte på universitetets netværk.
I det nye system kommunikerer alle basestationer med en central controller, der styrer den overordnede dækning. Hvis den opdager, at to basestationers signaler generer hinanden, kan den således skrue ned for sendestyrken eller foretage andre ændringer, som løser problemet.
"Trapeze er et infrastruktursystem. Det grafiske system til at planlægge placeringen af basestationer er kun første skridt. Når man har planlagt, hvor de skal sidde, kan systemet generere en arbejdsseddel til elektrikeren, der angiver, hvor han skal installere dem. Derefter konfigurerer systemet automatisk basestationerne. Når de går i drift, overvåger det løbende driften," fortæller René Hinsch fra firmaet AirWire, der har leveret systemet.
Højere båndbredde
RUC's første basestationer understøttede 11 Mbit/s båndbredde. Senere kom alle op på 54 Mbit/s med 802.11g-standarden. I det nye system kan alle basestationer køre 802.11a, b og g.
Dermed har hver basestation en teoretisk båndbredde på 108 Mbit/s. Senere håber RUC at overgå til 802.11n, så båndbredden når flere hundrede Mbit/s. Samtidig venter universitetet at øge antallet af basestationer fra omkring 200 til over 300. Det skal alt sammen være med til at give bedre dækning og kapacitet, fordi mængden af brugere på netværket fortsat vokser.
En af konsekvenserne af at vælge et controllerbaseret trådløst netværk er, at basestationerne skal være af samme fabrikat som controlleren. Trapeze-basestationerne ligner runde røgalarmer, og det kan være en fordel på et universitet, hvor der kommer mange mennesker hver dag:
"De ligner ikke basestationer, så de er mindre attraktive at stjæle," bemærker René Hinsch.
De første controllerbaserede systemer på markedet var stærkt centraliserede, så basestationerne næsten ingen intelligens havde. Trapeze-systemet har derimod både intelligens centralt og decentralt. Således kan basestationerne foretage filtrering af trafikken uden at sende den ind gennem controlleren. De behøver heller ikke gå gennem controlleren på vej til internettet.
"Filtrering af trafikken er vigtigt for os. Vi fjerner for eksempel DHCP-pakker, så en studerendes pc ikke ved et uheld sender forkert konfigurationsinformation ud. Vi filtrerer også peer-to-peer-fildeling fra af hensyn til båndbredden," siger Glenn Møller-Holst.
Det var et krav, at de nye basestationer kunne have flere SSID'er med hver sin MAC-adresse. Det skyldes, at universitetet skal understøtte Eduroam-systemet, som er en sikkerhedsinfrastruktur for den akademiske verden.
RUC's Trapeze-system bliver opbygget med mindst to controllere, så systemet kan køre videre, selvom en af dem går ned.
Det nuværende netværk dækker primært inde i husene. Men it-folkene regner med, at udendørsdækning også kommer til. Her vil det grafiske system også kunne bruges – i stedet for AutoCAD-tegninger kan det importere kort fra Google Maps, som man manuelt kan indlægge træer og buske på.
