Oracle og Nvidia skal bygge supercomputer med 100.000 GPU’er

Nvidia og Oracle har fået en enorm aftale i hus om en enorm supercomputer.

Artikel top billede

(Foto: Taylor Vick/Unsplash)

To virksomheder, der virkelig rider på AI-bølgen er, Oracle og Nvidia.

Og netop de to har lige indgået en enorm aftale med den amerikanske stat.

Konkret skal de bygge det amerikanske energiministeriums nye AI-supercomputer. Den får navnet Solstice og vil blive udstyret med 100.000 Nvidia Blackwell-GPU’er.

Formålet bliver at styrke ministeriet på sikkerhed, videnskab og energianvendelser ved hjælp af kunstig intelligens.

Nvidia og Oracle er også i gang med at levere en anden supercomputer for det amerikanske ministerium, kaldet Equinox, som kommer til at være udstyret med 10.000 GPU’er og forventes at være klar i første halvdel af 2026.

Begge systemer vil være forbundet via Nvidias netværksteknologi og levere samlet 2.200 exaflops AI-ydeevne, som er en måleenhed for beregningskraft. Det er et tal, der er svært at perspektivere, men det er et højt tal, og det vil – hvis realiseret – gøre det til en af de kraftigste supercomputere i verden.

Til sammenligning havde den danske supercomputer Gefion en regnekraft på seks exaflops, da den blev indviet i 2024.

“Sammen med Oracle bygger vi energiministeriets største supercomputer, som vil fungere som USA’s motor for opdagelse og give forskere adgang til den mest avancerede AI-infrastruktur til gavn for alt fra sundhedsforskning til materialvidenskab,” siger Nvidias CEO, Jensen Huang i en meddelelse.

Solstice og Equinox vil blive placeret ved Argonne National Laboratory i Illinois, USA.

Solstice vil blive bygget under en offentlig-private partnerskabsmodel mellem staten og private virksomheder.

“At vinde AI-kapløbet kræver nye og kreative partnerskaber, der samler de klogeste hoveder og stærkeste industrier, amerikansk teknologi og videnskab kan tilbyde,” siger USA’s energiminister Chris Wright i udmeldingen.

Ifølge Reuters er dette en del af et større projekt om at bygge i alt syv supercomputere for ministeriet. Der er ikke mange detaljer om de andre endnu, men det tyder på, at de vil være en del mindre end Solstice.

Økonomien i aftalen meldes der ikke noget om, men ifølge mediet kan Solstice alene indeholde Nvidia-chips for op til 26 milliarder kroner. Dertil kommer alle de andre omkostninger.

Find udmeldingen her.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    KMD A/S

    Lead Business Consultant

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S