Hurtigere Xeon

Intels processor til arbejdsstationer og mindre servere kan nu fås i en udgave med en megabyte L3-cache udover de sædvanlige 512 kilobyte L2-cache.

Nyhed

Chipgiganten Intel fejrer sin 35-års fødselsdag med at lancere en ny processor i Xeon-serien, der er beregnet til mindre servere og arbejdsstationer med en eller to processorer. Den nye Xeon på 3,06 GHz med 533 MHz systembus har en megabyte mere af den hurtige cache-hukommelse end den foregående generation. Cachen er en mængde hurtig hukommelse, der er placeret mellem processorkernen og computerens arbejdshukommelse.

Udover de 512 kilobyte L2-cache, som alle nyere Xeon er udstyret med, byder den nyankomne processor på en megabyte L3-cache.

Ifølge Intels egne målinger kan den større mængde cache-hukommelse betyde en forbedring af serverens ydelse på mere end 15 procent. Intel håber sandsynligvis, at det er nok til at slå tovejs-servere baseret på AMD's Opteron.

Den ekstra megabyte cache er placeret på samme chip som resten af processoren, og man kan anvende den nye Xeon i eksisterende maskiner, i hvert fald hvis bundkortet i serveren eller arbejdsstationen er baseret på et Intel E7501 eller E7505 chipsæt.

Samtidig med lanceringen af den nye processor, der er kommet til at koste 690 dollar, falder prisen på de øvrige Xeon med frekvenser på mellem 2,60 og 3,06 GHz med op til en tredjedel.

Intel har også en server-processor til store 32-bit servere med mere end to processorer på programmet. Den hedder Xeon MP, og den kan fås med clockfrekvenser på op til 2,8 GHz og to megabyte L3-cache.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse