Digital aflæsning af hjernen åbner for telepati

At tale uden at åbne munden kan blive en ny teknologisk trend, efter en amerikansk virksomhed har gennemført verdens første stemmeløse telefonopkald. Se videoen her.

Artikel top billede

Har du nogensinde siddet i et tog og blevet irriteret over andres lidt for højtråbende og kække mobilknevren?

Så er der måske håb forude.

For teknologi-virksomheden Ambient har på Texas Instruments TI-konference demonstreret et stemmeløst telefonopkald i et produkt, der hedder Audeo, skriver News Scientist.

Det stemmeløse opkald er blevet muligt ved hjælp af neurologiske signaler fra det sted i hjernen, hvor ordene bliver formet for derefter at blive overført trådløst fra en modtager fæstnet i nakken til en computer.

Computeren aflæser derefter nervesignalerne og omsætter dem til ord og sætninger, der kan forstås af personen i den anden ende.

Det er ikke første gang Ambient har udviklet en trådløs løsning til at kontrollere omverdenen med tankens magt.

Selskabet har tidligere fremvist en kørestol, der kunne kontrolleres ved hjælp af hjernen.

Ikke en tankelæser

Brugerne af produktet Audeo skal dog ikke være nervøse for, at andre kan læse ens tanker.

Medstifter af Ambient, Michael Callahan, forklarer, at brugen af Audeo kræver træning og ordene bliver formet "et niveau over tankerne."

Brugerne skal derimod tænke specifikt på et ord, førend der kommer lyd ud fra computeren i den anden ende.

"Jeg kan stadig tale normalt på samme tid. Det betyder, at man kan skifte mellem at tale lydløst og højt. Det kan jo være brugbart i visse situationer, hvor man eksempelvis er blandt andre mennesker," fortæller Michael Callahan til New Scientist.

FORTSÆTTES

Se video med verdens første stemmeløse samtale her

Den database, som nervebølgerne bliver sendt til, er dog langtfra færdig. Indtil videre findes der omkring 150 ord og vendinger, der kan gengives.

Derfor sammenligner Michael Callahan Audeo med de tidligere tiders digitale stemmegenkendelse, som også trådte babyskridt, før det begyndt at virke.

Han fortæller også, at Ambient planlægger at videreudvikle databasen, så den i stedet for at genkende hele ord eller sætninger i stedet er i stand til at dechifrere nervebølgerne fonetisk, så brugerne den vej igennem kan skabe ord og sætninger.

Rettet mod tale-handicappede

Løsning med lyd-genkendelse bliver i første omgang målrettet mod folk, der er talehandicappet og som ikke kan få deres tanker over læberne.

Og den udvikling glæder ledende overlæge Carsten Bisgård fra Neurologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

"Det er næsten for godt til at være sandt, for der findes jo en del patienter, der kan tænke men ikke tale. Det bliver dog meget interessant at følge udviklingen med aflæsningen af tankerne," siger han til Computerworld.

Samtidigt påpeger han, at man nok ikke skal forvente at tage udstyret på og tale frit fra hjernen.

"Det kræver nok lang tids træning, før man mestrer udstyret," forklarer han.

Audeo er langtfra færdigudviklet. Men nedenfor kan du se demonstrationen fra Texas Instrument-konferencen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S