En chef i vores virksomhed, (vi kalder ham Magnus – hans rigtige navn er redaktionen bekendt), blev på et tidspunkt afsløret i at tale i telefon på toilettet. En kvindelig ansat så ham gå ind på toilettet, mens han talte i telefon og komme ud et par minutter efter. Stadigt talende i telefon.
Magnus, der er svensker, og som sådan både cool og veltrænet, lod sig slet ikke mærke med de korslagte arme og bebrejdende blikke, der mødte ham.
Den virkelige konsekvens af handlingerne mærkede han først lidt senere. Mere nøjagtigt da han efterfølgende ringede til den pågældende kvindelige medarbejder. Selv den dag i dag vil hendes første spørgsmål nemlig være:
"Hvor er du Magnus? – Du er vel ikke på toilettet, for så vil jeg ikke tale med dig."
Jeg må indrømme, at jeg selv har det på samme måde.
I de gamle dage var toiletbesøg en social ting. Der er masser af eksempler på toiletter, hvor romere, middelalderriddere eller svenske bønder sad side om side i det samme lokumsrum. Men sådan er det altså ikke mere. I vores civilisation er toiletbesøg en privat ting, og min kvindelige kollega syntes simpelthen, det var frastødende at vide, at hun talte med en person, der var på toilettet.
I business loungen i lufthavnen kan man høre telefonsnak inde fra mange af de aflukkede toiletter, og jeg tænker altid, hvordan disse mennesker undgår, at deres samtalepartnere hører, når de trækker ud.
Men måske taler de med personer, der også er på toilettet. Eller de taler med deres chef, der synes, det er skønt, at medarbejderne arbejder hele tiden – også når de skal træde af på naturens vegne.
Jeg er helt overbevist om, at alle, der har en BlackBerry eller smartphone i et eller andet omfang, får ordnet deres mails på toilettet. Denne tanke har i de sidste måneder udviklet sig til noget nær en besættelse for mig – jeg prøver at gennemskue, om jeg sidder og læser en såkaldt "lokums-mail".
Er der særlige sproglige træk, der afslører, om personen sidder på toilettet. Bliver mails mere kortfattede, mere direkte, tænksomme, frigjorte…? Jeg ved det ikke.
Men jeg ved, at ny teknologi hjælper os til at løse vores arbejdsopgaver lige dér, hvor det er smart for os. Problemet er, at det for nogle betyder, at de synes, de skal arbejde og være tilgængelige hele tiden. Vorherre har aldrig fri. Vorherre på lokum!
Selv har jeg besluttet, at jeg ikke vil have en BlackBerry endnu, fordi jeg netop ikke vil skrive mails (eller klummer) på toilettet. Jeg tilhører måske den sidste generation af lokumsromantikere, der mener, at toilettet er et af de få steder, hvor man kan få en smule fred til at reflektere uden at skulle være effektiv.
Jeg ved, at jeg kæmper mod vindmøller, og på lang sigt kan den nuværende udvikling få ret vidtrækkende konsekvenser. Hvis vi ikke passer på, ender vi med, at medarbejdere sidder i timevis på toilettet.
Med storrumskontorer og fleksible arbejdsformer, bliver toilettet efterhånden det eneste sted, hvor man kan få noget kvalitetstid – og når alle arbejdsredskaberne rykker med på toilettet, er der kun gode grunde til at blive siddende.
Vi kan ende med at udvikle en generation af "toilet-astronauter", der lever en stor del af deres liv på toilettet. Hvis vi altså ikke ender med at nedbryde de kulturbestemte privatlivsbarrierer, der er knyttet til toiletbesøget, og vender tilbage til "storrumstoiletterne". Vorherre på lokum!
Henrik Zangenberg er managing partner hos Gartner Danmark.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
