Pc-giganter flirter med Linux-drivere som standard

Verdens største pc-fabrikanter vil have underleverandørerne til at levere open source drivere til Linux. Indtil videre er efterspørgslen på Linux dog ikke så stor i Danmark.

Artikel top billede

De tre største pc-producenter, HP, Dell og Lenovo, nikkede alle sammen i takt med the Linux Foundation på spørgsmålet om at opfordre chips- og komponent-underleverandører til at levere open source drivers til Linux på desktoppen.

Det skete på Linux Foundations årlige topmøde om samarbejde, der blev afholdt i San Francisco for nylig.

Selskaberne proklamerede enstemmigt på konferencen, at de nu i deres hardware-indkøbsproces 'kraftigt vil opfordre' til open source drivere for at skabe en bedre integration med Linux-kernen.

Ingen efterspørgsel på Linux

Men om det bliver andet end en raslen med marketing-sablen, er derimod mere uvist.

Herhjemme er verdens største pc-fabrikant HP dog åben over for initiativet, selv om markedsdirektør for pc-forretningen, Lasse Sørensen, kalder det 'meget urealistisk', at det sker på alle platforme inden for det næste års tid.

"Det kan dog ske meget på pc-markedet hurtigt, og vi understøtter naturligvis Linux, når vores kunder efterspørger det. Men lige nu er der stort set ingen efterspørgsel," forklarer han til Computerworld.

Lasse Sørensen fortæller, at mere end 99 procent af alle efterspørgsler på styresystemer drejer sig om Microsofts Windows.

Selskabet certificerer dog Linux på en række platforme, og kan ligeledes levere produkter med en såkaldt FreeDos, så man slipper for at betale for en Windows-licens hvis den alligevel ikke anvendes.

Herefter kan HP-kunden så selv installere den ønskede Linux-distribution.

Fortsættes...

HP klar med præ-installeret Linux

HP vil ikke på nuværende tidspunkt stille ultimative krav til underleverandørerne.

"Vi tilstræber til enhver tid at levere det, vores kunder efterspørger, og da stort set alle vores kunder i dag anvender en Windows-platform, vil det naturligvis være omgangspunktet for vores produktsortiment," lyder det fra Lasse Sørensen.

Samtidigt understreger han dog, at leverandører kan blive fravalgt, hvis HP står over for valget mellem komponent-leverandører, der på den side kan levere varen og dem, der ikke kan eller vil levere open source drivere til Linux.

"Det vil naturligvis indgå i vurderingen af leverandøren og kan eventuelt medføre en decideret fravælgelse," siger Lasse Sørensen, der også løfter sløret for at udvalgte modeller af selskabets næste generation ultra-bærbare pc'er kommer med Linux præinstalleret.

Udvikler egne drivere

Lenovo ser derimod ingen grund til at opfordre underleverandører til at understøtte Linux – for selskabet udvikler sine egne drivere, der passer til alle supporterede operativsystemer.

"Vi behøver derfor ikke at "opfordre kraftigt" til komponent-leverandører om at tilbyde open source drivere," siger Lenovos europæiske kommunikationschef Adrian Horne til Computerworld.

Selskabet lover samtidigt, at det vil fortsætte med at udvikle egne drivere, der kan køre på både Windows og Linux.

Lenovo vil derfor ifølge Adrian Horne arbejde tæt sammen med Linux-distributører som Novell, Red Hat og Suse for at sikre drivere på udvalgte Lenovo-produkter.

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S