Edison 2008: ”Er det her fupvelgørenhed eller hvad?” og: ”Hvem får mest ud af velgørenhed?”
Under disse overskrifter undrer et par Computerworld-læsere sig på avisens debatside over, hvordan Engodsag.dk kan få godgørende pengedonation til at spille sammen med sund forretningsmæssig indtjening.
Kombinationen af velgørenhed og økonomi skurrer nemlig i mange danskeres ører.
Og ørerne var netop hvad Røde Kors’ tidligere generalsekretær Jørgen Poulsen fik i maskinen, da han forlod den velgørende organisation og insisterede på at få den løn med sig, som var aftalt i hans kontrakt.
Den slags går bare ikke i Danmark.
Derfor har Edison-vinderen et indbygget konfliktforhold i sit forretningskoncept, som folkene bag virksomheden stedse må forholde sig til.
Jonathan Løw, medstifter af Engodsag.dk, understreger, at det netop er derfor, at virksomhedens regnskaber er tilgængelige på nettet.
Transparens er kodeordet
Mange opfatter sammenblandingen af økonomi og velgørenhed som usmagelig. Hvad siger du til kritikken?
”Vi lytter altid til kritik, men det er måske en lidt dansk holdning. I England er der for eksempel ingen modsætning mellem de to begreber. Her har man erkendt, at hvis virksomhederne skal engageres i det velgørende arbejde, skal det det kunne betale sig for dem,” siger Jonathan Løw.
Virksomheder er jo sat i verden primært for at tjene penge, forklarer han.
”Vi er sat i verden af to grunde. Vi skammer os ikke over at tjene penge, men vi vil gøre det på en måde, hvor brugerne er med os, og ved, hvad vi gør. Derfor er transparens det vigtigste. Vi lægger vores regnskaber åbent ud på hjemmesiden, så folk kan se alle tallene," siger han.
Desuden sidder hjælpeorganisationerne med i bestyrelsen.
"Det er vores måde at sige, at vi ikke ser noget forkert i at tjene penge på det her.”
Trefjerdedele af de indsamlede midler går ubeskåret videre til organisationerne.
”Det har vi lovet dem, der bruger vores software. De skal kunne stole på, at det vi siger, det gør vi også.”
Idealisme og realisme
Modsætningen mellem velgørenhed og forretning er ret beset fortænkt, mener Jonathan Løw.
”Vi forstår ikke helt modstillingen. Det må handle om, at der kommer en masse penge ud til hjælpeorganisationerne. Selvom man er idealist, må man også være realist."
Verdens største internetbutikker har ikke som primært formål at gøre godt, men at tjene penge.
"Vi har lavet et setup, hvor vi alligevel får dem til at give en hel masse penge. Og synes man ikke, at det er i orden, vi tjener penge på det her, så kan man jo lade være med at bruge programmet,” siger Jonathan Løw.
Han erkender, at jo større virksomheden bliver, jo større mål som skydeskive for kritik risikerer den at blive.
”Men omvendt vil vi også samle flere penge ind. Omsætter vi 400 millioner på nethandelsdelen, vil de 300 millioner med det samme være gået til velgørenhed. Hvor mange andre virksomheder kan sige, at de har gjort så stor en forskel?”
Konkurrerer på løn
Nogen argumenterer for, at folk i hjælpeorganisationer ikke skal have løn. Men hvad skal de så leve af, spørger Jonatahn Løw.
”Og de glemmer, at hjælpeorganisationerne skal have dygtige folk til at udføre arbejdet, hvis de skal samle mange penge ind.”
Sådan er det også for Engodsag.dk, hvis de skal have mulighed for at vokse lige så meget som ambitionerne rækker.
”Vi kan godt tiltrække folk på vores image. Men vi er også nødt til at kunne konkurrere med andre virksomheder på løn," siger Jonathan Løw.
Du kan læse alt om Edison-konkurrencen og se videoer med både kandidaterne og dommerne på cw.dk/edison
