"Tillykke! Du har vundet 70.000 euro i Nokias kampagne."
Det er meddelelsen til flere norske Nokia-brugere, der intetanende er ved at få franarret kolde kontanter.
Det skriver NRK.no.
"Beskeden er ikke udsendt af Nokia. Vi opfordrer på det kraftigste til ikke at svare på den slags henvendelser og ikke ringe tilbage," siger presseansvarlig Per Christian Wang fra Nokia Norge til NRK.
Nokia Norge har haft travlt med at besvare opkald fra glade nordmænd, der slukørede har fået fortalt, at de alligevel ikke har vundet.
Nigeriabrevs-forfattere under mistanke
"Vi mistænker de samme folk, som står bag de såkaldte Nigeria-breve. De var jo en tid på mailen, og nu er de måske flyttet over på mobilen," siger Per Christian Wang til NRK.
Den vurdering lyder rigtig ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedesfirmaet CSIS.
"Vi har set, at mange smishing-henvendelser kommer fra Holland og England, hvilket også er tilfældet med Nigeria-brevene,´" forklarer han til Computerworld.
Arvet efter høvding i Uganda
Principperne i smishing er generelt de samme som de mange spam- og phishingmails i e-mail-indbakken.
Man får at vide, at man har vundet en konkurrence, arvet en formue efter en høvding i Uganda eller står foran et skudsikkert forretningskoncept, der lige mangler en lille investering fra din side.
"I smishing opgiver man typisk navn, adresse og kontonummer. Lige inden man får udbetalt gevinsten, skal man indbetale et mindre forvaltningsgebyr. Og så er det, at man får lænset sin konto," forklarer Peter Kruse.
Findes også i Danmark
I sidste uge fik flere danskere en sms med, at de havde vundet hovedgevinsten i et spansk lotteri, og skulle ringe tilbage for at sikre gevinsten.
Men når noget er for godt til at være sandt, så opfordrer Peter Kruse danskerne til at slette beskeden igen med det samme.
Selvom fremgangsmåden måske ikke er den snedigste, så påpeger Peter Kruse, at mange måske har paraderne nede, når det gælder smsshing frem for de normale spam-mails, der har floreret og irriteret i mere end 10 år.
Statsadvokaten for økonomisk kriminalitet vurderer, at danskere årligt får franarret mere end fire millioner kroner årligt igennem de beslægtede Nigeria-breve.
Ifølge videnskab.dk er der enkelte sager fra udlandet, hvor ofrene har mistet helt op til syv millioner kroner.