Under construction...
For 12 år siden, da det kun var 22 procent af danskerne, der brugte internettet overhovedet, mødte man ofte skiltet, når en virksomhed eller organisation tog sine første skridt ud på world wide web. For et år siden havde 88 procent af danskerne adgang til internettet hjemmefra og i langt de fleste virksomheder er det en naturlig del af produktionsapparatet fra e-mail over indkøb og salg til softwareanvendelse og transport af data.
Men i disse måneder er skiltet fremme igen. De 13 rodservere bliver opgraderet til håndtering af IPv6-adresser. Og i juni besluttede internettes mest magtfulde organisation - ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) - at ophæve begrænsningerne på antallet og typen af generiske toplevel-domæner.
Samtidig arbejder mange gode kræfter, blandt andet EU-projektet Trilogy, på at forbedre for eksempel internettets kontrolstruktur, så datapakkerne kan flyde frit, selv om mængden af pakker fortsætter den eksplosive udvikling.
Internettet finder netop nu sin fremtidige form gennem arbejdet i en række organisationer, der i opbygning, sammensætning og virkemåde på mange måder ligner de løstkoblede netværk, der udgør det internet, som de prøver at styre.
Beslutningen om at ophæve begrænsningerne på generiske toplevel-domæner og den enorme udvidelse af adresserummet, som IPv6 skaber, giver kolossale muligheder. Visionen om pervasive computing, eller computere overalt, rykker nærmere.
Set gennem OECD-landenes optik er der udsigt til vækst og fremdrift. Set fra verdens fattigste lande giver internettet håb om udvikling. Blandt verdens forbrydere og terrorister - og krigsførende nationer - åbner nettet for ødelæggelse og kaos. Med andre ord afspejler nettet den herskende verdensorden eller mangel på samme.
God demokratisk diskussion
Og set fra vores breddegrader betyder det heldigvis demokrati og mulighed for diskussion. Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvem der skal styre internettet da også ligetil: Det skal vi - i demokratisk samtale og internationalt samarbejde.
Videnskabsministeriet koordinerer på helt traditionel vis samarbejdet i de internationale organisationer. Her er det helt afgørende, at det formelle bånd mellem ICANN og USA's regering kappes næste år. Og at den internationale teleorganisation ITU - og dermed FN - fortsætter arbejdet i FN's Internet Governance Forum (IGF).
Men for at denne verdensorden kan opretholdes, er det helt afgørende, at borgerne i demokratiet sætter sig ind i sagen og udfordrer de folkevalgte i byråd, Folketing og Europa-Parlamentet på deres holdninger og visioner for internettets udvikling.
Lige nu ligger den største udfordring i internettets udvikling meget tæt på. For en anden magtfaktor - nemlig teleselskaberne - presser på for at få taget stilling i diskussionen om netneutralitet. Hvilke data skal have prioritet, og hvordan skal det prissættes?
Det er en vigtig reguleringspolitisk diskussion, som IT- og Telestyrelsen sammen med de to brancheorganisationer ITEK og IT-Branchen har indkaldt til en konference om 30. september. Der er dog kun én politiker på programmet - nemlig EU-Kommissær Viviane Reding.
Forhåbentlig lykkes det at kickstarte en god demokratisk diskussion om netneutralitet i Danmark, så vi kan beslutte, hvordan teleselskaberne skal prioritere datatrafikken fremover. Det er mediernes og interesseorganisationernes ansvar at holde fast i diskussionen hele vejen herfra gennem Christiansborg til Bruxelles og Strasbourg for at sikre, at vi styrer internettet.
