Industrimastodont griber den grønne it-stafet

Klima-it: Fra industri-mastodont til grøn it-gigant. Pumpekoncernen Grundfos inviterer innovative danske it-firmaer med på en ambitiøs rejse ind i fremtiden.

Artikel top billede


Førende grøn teknologi skal skabe milliard-vækst og 58.000 nye arbejdspladser til pumpekoncernen Grundfos.

"The Grundfos Innovation Intent".

Sådan lyder navnet for de mål i en ambitiøs vision, som selskabet har sat sig frem til 2025.

Ideen går ud på at se ind i fremtiden og invitere medarbejdere til at tænke innovativt inden for grønne teknologiske løsninger.

Faktisk er drømmen, at en tredjedel af omsætningen i 2025 skal komme fra andre produkter end pumper.

Og halvdelen af væksten skal komme fra teknologier, der i 2007 endnu ikke er opfundet og af gode grunde derfor ikke kan beskrives.

"Vi breder os for første gang ud over pumpebranchen, men det vil nok være lidt i relation til vand og væsker," siger koncernchef Carsten Bjerg fra Grundfos.

"Det er et historisk skifte," siger koncernchefen, der har været i dialog med 800 nøglemedarbejdere verden over om visionen.

Han forklarer, at koncernen med en omsætning i dag på knap 17 milliarder kroner og 17.000 medarbejdere, igennem mange år har været førende på miljøområdet inden for pumpebranchen, men nu tager virksomheden endnu et ryk ind i fremtiden.

"Mens det går godt og der er ressourcer og mentalt overskud, er det tidspunktet at sætte sig nye mål," siger Carsten Bjerg.

Tørke giver egentlig mest

Helt centralt bliver det grønne fokus.

Carsten Bjerg mener, at miljøet i verden er under pres og Grundfos som virksomhed egentlig kunne lade som ingenting, da vandmangel, tørke og oversvømmelser, er de første symptomer.

"Når vand er de forkerte steder og skal flyttes, så sælger pumper godt. Men vi vil ikke bare lade stå til. Vi vil gøre en forskel," siger Carsten Bjerg.

Her taler han ikke bare om reduktioner på ti til tyve procent i miljøforurenende udslip, men løsninger der reducerer udslip i naturen med 80 til 100 procent.

Udover de ædle motiver lægger direktøren heller ikke skjul på, at det er i de grønne produkter, at pengene skal findes i fremtiden.

"Det er både en stor opgave og lønsom forretning at være med til at redde verden," siger han.

Verden er simpelthen tvunget mod grønne satsninger, mener koncernchefen.

"Et politisk pres, sammenholdt med at borgerne i for eksempel Kina allerede nu kan se skaderne i deres nærmiljø, gør, at der vil blive sat endnu mere fokus på miljøet," siger Carsten Bjerg, der sidder som en af de 30 globale topledere i Copenhagen Climate Council.

Invitation til it-firmaer

Invitation til it-firmaer

Den øverste chef for koncernen med hovedsæde i Bjerringbro forklarer, at Grundfos er meget åbne over for samarbejdspartnere i it-branchen, der måtte have udviklet produkter, der passer ind i Grundfos´ vision.

Selvom organisationen vil se væsentlig anderledes ud i 2025 vil Gudenådalen næppe blive forvandlet til Silicon Valley.

For koncernen tænker globalt, også når det gælder udvikling. Koncernen har blandt andet oprettet nye udviklingscentre i Indien og Kina, netop for at sætte handling bag visionen.

Selvom meget af væksten og de nye kollegaer skal findes ude i verden, kæmper Grundfos dog fortsat om de kloge danske hoveder.

"Vi melder os bestemt ikke ud af kampen om de kloge danske hoveder med et globalt udsyn og lyst til at forandre verden," siger koncernchefen.

Netop det globale udsyn skal realisere et af punkterne i drømmen, nemlig at koncernen i 2025 skal beskæftige 75.000 ansatte mod i dag 17.000.

Historisk skifte

Grundfos har godt 1.000 mand i Kina og her ser direktøren store vækstmuligheder i fremtiden.

"Når 300 millioner kinesere går fra at være fattige til at blive middelklasse, er der et stort behov for nogle, der sørger for, at det sker på en grøn måde," siger han.

Samtidig advarer Carsten Bjerg mod hovedkulds at kaste sig over det kæmpe marked, hvor Grundfos har været i ti år.

"Vi taber ikke penge i Kina, men vi investerer meget. Så vi er der på den lange bane," siger Carsten Bjerg.

Samtidig køber han ikke den med, at alle virksomheder absolut skal have et kontor i Kina.

"Det er ikke bare lige at starte op i Kina. Jeg vil anbefale Tyskland eller vækstmarkeder i Østeuropa først," lyder rådet.

Personligt lader koncernchefen til at være tilfreds med at have markeret det store skifte i koncernen.

"CEOens opgave er at sørge for driften, men også tænke langsigtet. Jeg har investeret meget af min tid på denne plan i samarbejde med medarbejderne," siger han.

Om drømmen går i opfyldelse, vil kvaliteten af de innovative tanker vise.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S