Analytiker advarer: Hold jer fra internetbaseret ERP

Tema: En ny rapport fra Gartner kaster en spand koldt vand i hovedet på software-as-a-service ERP.

Artikel top billede

"Vækstraten for SaaS ERP-pakker vil bare være en lille del af den generelle vækst på markedet, for det er usandsynligt, at der dukker modne og robuste løsninger op før 2011," lyder det fra Gartner.

Computerworld News Service: Denise Ganly, analytiker hos Gartner, skriver i rapporten "SaaS Impact on ERP", at den pakke med integrerede ERP-løsninger, som mange virksomheder har behov for ikke er noget, SaaS-leverandørerne kan levere lige nu.

"Fordi ERP-pakker er så komplekse, har SaaS til administrative og operationelle formål typisk en funktionalitet, der er begrænset til ét domæne, for eksempel it-sælgerstøtte, eller én arbejdsgang, for eksempel lønudgifter," skriver Denise Ganly.

Undersøgelsen viser også, at SaaS ERP-pakker ikke vil være en holdbar løsning for større virksomheder de næste fem år.

"Bortset fra brug i todelte ERP-anvendelser bør store virksomheder ikke beskæftige sig med det."

Hvad forhindrer SaaS ERP?

Denise Ganly skriver, at der til trods for al snakken er gode grunde til, at SaaS ERP ikke er helt klar til at brug i virksomheder.

For det første advarer hun it-chefer og teknologiledere om at passe på med at blive 'vildledt' af de imponerende vækstdata for SaaS ERP.

"Meget af den forventede vækst på markedet skyldes indførelsen af human capital management SaaS og økonomiske SaaS-løsninger," skriver hun.

"Vækstraten for SaaS ERP-pakker vil bare være en lille del af den generelle vækst på markedet, for det er usandsynligt, at der dukker modne og robuste løsninger op før 2011."

Derefter fremhæver Denise Ganly, at en af de største drivkrafter bag SaaS ERP er de ekstreme nedskæringer af it-medarbejdere, der er sket i mange virksomheden, og SaaS-modellen "tiltrækker virksomheder, fordi den kan frigive medarbejdere, der så kan koncentrere sig om mere strategiske og værdiforøgende processer."

Der findes ikke lette løsninger

Derudover har mange af disse virksomheder opfattelsen af, at SaaS ERP er "instant on", altså at det kan implementeres med lidt eller ingen indgriben.

"Man tænder bare for det," skriver hun. "Men virksomheden skal stadig omstruktureres, processer skal omdefineres og så videre."

Men andre ord udgør den instant on-opfattelse, der ligger bag indførelsen, også en forhindring, skriver hun.

Ifølge Denise Ganly er der også forhindringer for udbredelse af SaaS ERP forbundet med total cost of ownership (TCO), som hun mener vil være høje for SaaS ERP-pakker.

Det er et problem, der også berører leverandørerne. SaaS-leverandører har ofte urealistiske forventninger til deres driftsomkostninger, skriver hun.

"Den arkitektur, der skal bruges til SaaS ERP-pakker, medfører et stort arbejde internt og omkostninger til opsætning og løbende vedligeholdelse og opgradering af systemet."

Fremtiden for SaaS ERP

Selv med den succes SaaS ERP har blandt små- og mellemstore virksomheder, forudsiger Gartner Dataquest, at SaaS kun vil udgøre 16,7 procent af det samlede ERP-marked i 2011.

"SaaS ERP vil fortsætte med at vokse, især på det administrative niveau," skriver Denise Ganly.

"Men kompleksiteten ved integrerede ERP-pakker kombineret med manglen på trovædige leverandører i segmentet betyder, at det er usandsynligt, at der vil dukke fuldt ud integrerede tilbud (såsom SaaS ERP-pakker) til store virksomheder op i den nærmeste fremtid."

Denise Ganly anbefaler, at it-organisationer er proaktive, når det gælder SaaS.

Derudover opfordrer hun store virksomheder til "ikke at overveje SaaS ERP-pakker som en holdbar løsning på kort sigt. Selvom startomkostningerne for SaaS er meget lavere end on premises-løsninger, skal man være opmærksom på skjulte omkostninger som test og udvikling, storage og integration," skriver hun.

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S