Men hvad er det, der gør en barselsmand til en bedre leder?
Er det de 5-10 daglige lortebleer (beklager min ligefremhed)?
Er det traveturene rundt om søerne midt om natten, mens man venter på avisens kommen og franskbrødets æltning?
Eller er det den mærkelige følelse af ikke at kunne klare den lille selv, når sulten melder sig, og det ikke er fars ubarberede og trætte ansigt, der er i fokus?
Eksperter og andet godtfolk mener at vide, at når man(d) går på barsel, bliver man en bedre leder, fordi man blandt andet lærer at håndtere stress bedre, styrke organsationstalentet, forbedre forhandlingsteknikken og konflikthåndteringen og forhøje sin følelsesmæssige og sociale intelligens.
Man kan sågar blive bedre til at forhandle missiltraktater med russerne ved at skændes med sin datter, påstås det i bogen "If you've raised kids, you can manage anything."
Men er det ikke blot dårlige undskyldninger i et - slet skjult - forsøg på at lokke mændene væk fra skærmen og jobbet og hjem til puslebordet og ungerne?
Og i så fald er det skønne spildte kræfter, for vi behøver det ikke - os moderne mænd. Vi behøver ingen dårlige undskyldninger.
Vi elsker nemlig at være sammen med vores børn, og vi bruger gerne uger og måneder væk fra arbejdet til fordel for ungerne.
Og det er ikke for at blive bedre ledere, vi gør det.
Nogle konkrete eksempler
Lad os for argumentets skyld tage udgangspunkt i et af ovennævnte områder, vi - ifølge eksperterne - bliver bedre til.
Stresshåndtering
Stress er et yndet diskussionsemne, der kan få de fleste op ad stolen.
Stress rammer mange og oplagt fædre på barsel.
Så naturligvis er det nærliggende at argumentere for, at man bliver bedre til at håndtere stress ved at tage del i de velkendte kritiske morgen- og eftermiddagsulvetimer flere måneder i træk.
Den samme argumentation kan vel i øvrigt næppe overføres til arbejdet.
Ganske få ville hævde, at mere arbejde og mere stress på jobbet forbedrer evnerne til at håndtere stress!
Men måske kan den hjemlige stress alligevel hjælpe med til, at man reelt set ikke oplever stress på arbejde nær så meget og på samme måde, som før man gik på barsel.
Jeg husker tydeligt, da jeg efter et par dejlige måneder hjemme vendte tilbage til arbejdet.
Stilhed og afslappethed hele formiddagen og eftermiddag.
Og derudover en hel halv times frokostpause uden afbrydelser.
Pludselig var myldretiden på Helsingørmotorvejen en dans på roser.
De mange opgaver på skrivebordet var pludselig små fine gaver, jeg ikke kunne vente med at åbne.
Og efter en afstressende dag på arbejde var jeg klar til at møde familien med åbne arme.
Så ok.
Jeg blev måske bedre til at håndtere stress, men jeg vil alligevel opfordre til at droppe alle de skæve forsøg på at retfærdiggøre barslen ved at argumentere for, at man bliver en bedre leder.
Man bliver derimod en bedre far - og det er meget vigtigere.
Om man så herigennem udleder, at en bedre far også er en bedre leder, er reelt set ligegyldig. Bare du tager tid væk fra arbejdet (gerne over en måned) og giver tiden til ungerne og familien.
Det vil du aldrig fortryde - heller ikke klokken 03.45 en regnfuld vintermorgen med barnevognen på slæb, avisen forsinket og bageren lukket.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consultning Group.
