Sikkerhed, social networking, task manager, VoIP og VPN

Tilbage til oversigten

Sikkerhed

Avira AntiVir: Du skal selvfølgelig beskytte din virksomhed med en solid antivirus-pakke, men de store navne kan være meget dyre.

Avira giver sikkerhed på individuelle pc'er gratis (hvis du kan klare én annonce-popup om dagen), men hvis du har brug for beskyttelse af filer og mailservere eller andre centrale tjenester, kan Avira også klare det til en overkommelig pris.

Pris: Varierer afhængig af niveau af beskyttelse.

Social networking

LinkedIn: Når du har brug for at finde medarbejdere, leverandører, serviceudbydere eller endda outsourcing-partnere, har LinkedIn vist sig at være et uvurderligt værktøj for mange virksomheder. Men det bedste ved LinkedIn er en funktion, der først viser sig, når man har brugt tjenesten et stykke tid:

Efterhånden som du udvider dit netværk - anbefaler andre virksomheder og deltager på andre måder - vil du opdage, at andre LinkedIn-brugere også anbefaler din virksomhed.

Derudover er der et Q&A-system, hvor du kan bede om råd på alle mulige områder.

Pris: Gratis eller op til cirka 270 kroner (50 dollars) om måneden for premium-tjenester.

Task manager

Chandler: Få din kalender, brainstorm-notater, to do-lister og stort set alt andet, du har støvet op på kontoret, samlet på ét sted - altså på din pc - med Chandler.

Denne gratis open source-applikation giver dig overblik over din dag og er samtidig brugervenlig nok til, at du aldrig behøver at kigge i manualen.

Pris: Gratis.

VoIP

Skype til virksomheder
Du kan vælge at bruge en masse penge på din egen PBX (private branch exchange), eller du kan vælge et gratis VoIP-system som Skypes virksomhedsløsning.

Hvis du har et stramt budget, er svaret åbenlyst. Skype kan godt nok ikke håndtere det, hvis du for eksempel vil køre et teknisk support-callcenter i kælderen.

Men hvis du bare har brug for at foretage opkald - især til mange internationale numre - er Skype et solidt og billigt valg.

Pris: Gratis software, abonnement til cirka 53 kroner (9,95 dollars) om måneden for ubegrænsede internationale opkald.

VPN

LogMeIn Hamchi: Der er ingen grund til at installere komplicerede VPN-servere (virtual private network) for at få fjernadgang til virksomhedens netværk:

Hamachi - som for nylig er blevet en del af LogMeIn - kan gøre det med styret peer-to-peer-teknologi, så du ikke behøver en centraliseret VPN-server.

Det er nemt at installere, ikke særlig dyrt, og dit abonnement giver dig også adgang til LogMeIns remote desktop-system.

Pris: Cirka 27 kroner (fem dollars) om måneden.

Tilbage til oversigten

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,