Sådan får du europæiske kunder i netbutikken

Ny EU-lovgivning om fælles e-handelsregler vil gøre det mindre bøvlet og usikkert at handle. Få fem gode råd til at få flere EU-borgere i netbutikken.

Artikel top billede

E-handlen brød først med de fysiske butikker, og nu er tiden kommet til landegrænserne i Europa.

EU's forbrugerkommissær Meglena Kuneva (Bulgarien) vil nemlig i dag med stor sandsynlighed få trumfet en ny lov igennem EU-maskineriet, der skal gøre det nemt og sikkert at e-handle i andre EU-lande.

Lovforslaget går ud på at standardisere indkøbsbetingelserne i alle 27 EU-lande, så sælgerne er forpligtede til at oplyse om produkterne før salg, garantere levering inden for 30 dage i hele EU samt tillade 14 dages fortrydelsesperiode.

Derudover skal forbrugerne være garanteret tilbagebetaling, hvis varerne ikke dukker op efter en uge, og det vil blive forbudt for sælgerne at tilbyde erstatningsprodukter, der adskiller sig fra de genstande og services, der bliver reklameret med.

Det skriver Herald Tribune.

Kæmpe summer ligger og venter

De nye e-handelsregler betyder, at EU støver sin næsten 20 år gamle handelslov af. Den har indtil i dag ikke været klar på elektronisk nethandel.

Og det er næppe for sent, da der ligger gigantiske summer og venter på e-handlsområdet.

E-handlen i Europa forventes at generere en omsætning på godt 950 milliarder kroner i 2008.

Det tal forventes at kunne stige til knap 2.200 milliarder kroner i 2013.

Danmark er godt med

For danskere vil de nye EU-regler betyde, at der stort set kommer til at gælde de samme handelsbetingelser for de andre EU-lande, som der findes i Danmark.

Det glæder bestyrelsesformand Claus Hjorting fra Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

"Standardiseringen inden for EU vil gøre det nemmere for både købere og sælgere. Tendensen går jo allerede mod handel på tværs af grænser, og nu vil der være yderligere grund til ikke at være skeptisk over handelssider i andre europæiske lande," fortæller han til Computerworld.

Danmark er allerede et af de EU-lande, der er længst fremme, når det drejer sig om at handle med de andre EU-lande. Knapt en tredjedel af alle danskere har ifølge Danmarks Statistik købt varer i et EU-land inden for det seneste år.

Det er især mænd i alderen 20 til 39 år, der er villige til at kaste euro efter de europæiske e-handelssteder.

Se fem gode råd til, hvordan du får flere europæiske kunder i netbutikken

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S