EU poster milliarder af euro i virksomheder og institutioner over hele Europa, som forsker og udvikler ny teknologi. Støttemulighederne er enorme, men danske it-projekter halter langt bagefter det europæiske gennemsnit.
23 procent af EU-milliarderne er øremærket til it. Men i Danmark formår it-projekterne kun at lande 12 procent af støttekronerne.
"Vi har ærgret os over, når nu der er så mange milliarder nede i den EU-kasse, at vi så ikke har været bedre til at hive nogle af de penge hjem," siger Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris it-branchesammenslutning, ITEK.
Kniber med it
Støttekronerne uddeles gennem EU's såkaldte rammeprogrammer, der skal sikre, at EU forbliver verdens førende videnbaserede økonomi, og derfor løbende uddeler penge til en række udviklingsprojekter i EU.
Overordnet set er det gået ganske godt for danske projekter med at hente penge fra EU.
Rammeprogrammets seneste udgave, som løb fra 2003 til 2006, bevilligede et samlet beløb på 142 milliarder kroner til europæiske forsknings- og innovationsprojekter. Heraf fik Danmark 2,4 procent - svarende til EU's næststørste tilskud set i forhold til indbyggertal, kun overgået af Sverige.
Men kigger man på, hvordan it-relaterede projekter har klaret sig inden for det såkaldte IST-område (informationssamfundets teknologier), er billedet et andet: Her fik Danmark kun 1,3 procent af EU-pengene.
"Vi kan se, at ansøgninger om støtte med dansk deltagelse klarer sig bedre end EU-gennemsnittet, så det er primært et spørgsmål om, at der ikke bliver søgt nok," konstaterer Lisbeth Mortensen, specialkonsulent i EuroCenter, en afdeling under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som vejleder og rådgiver om ansøgning af EU-støtten.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejder netop nu på at klarlægge, hvorfor det går så skidt med at hente penge til it-projekter i Danmark.
Penge, nej tak
Hos ITEK kan man godt genkende problemet med, at virksomhederne ganske enkelt ikke søger EU-støtten.
"Vi har ikke fået nok ud af det, men jeg har en tyrkertro på, at det er noget, vi kan vende, og derfor bruger vi i ITEK ret mange ressourcer på at få skabt konsortier og få sendt nogle ansøgninger af sted," siger Tom Togsverd.
Hos EuroCenter så man også gerne, at flere søgte om støtten.
"Vi syntes bestemt det ville være dejligt, hvis virksomheder og offentlige institutioner ville gå ud og hente nogle flere penge," siger Lisbeth Mortensen.
Derfor har EuroCenter også iværksat en kampagne, hvor der tages direkte kontakt til virksomheder, der kunne have potentiale til at modtage støtte.
En anden årsag, som Tom Togsverd peger på, er, at mange af de virksomheder i Danmark, som gør sig inden for forskning og udvikling, i virkeligheden er multinationale selskaber, som i stedet søger i virksomhedernes hjemlande.
"De spillere, vi har, som forsker og udvikler, er hængt op i et internationalt setup," siger Tom Togsverd.
Et spørgsmål om prioritering
Tom Togsverd vurderer også, at mange firmaer mangler det mentale overskud, der skal til for at melde sig ind i kampen om støttekronerne. De kortsynede løsninger har fået mest fokus, mens de langsigtede investeringer er blevet forsømt.
"Der har været det pres, at vi har haft en høj vækst, samtidig med at vi ikke kunne få folk, og det har jo givet et dilemma for mange ledelser, fordi man var nødt til at prioritere," siger han.
Tid til en pause
Til gengæld ser det nu ud til, at den økonomiske situation kan åbne døren for ny fokus på området, når markederne gearer ned.
"Der bliver nok et års time-out, men når så væksten vender tilbage, er det utrolig vigtigt at være gearet til at tage fra. Det kræver at man har investeret i produkt- og konceptudvikling, når det for alvor går i gang igen," siger Tom Togsverd.
"Hvis vi får en vækstpause nu, hvad meget tyder på, kan vi bruge den til at få fat i de folk, vi mangler, og bruge den luft, der skal til, for at indhente det innovations- og udviklingsslæb, som jeg tror, mange virksomheder har."
Læs også artiklen
Fem gode råd til at få snablen ned i EU-kassen.
