Forstil dig det her: Du er anfører på Barcelonas fodboldhold, og du scorer det afgørende mål i Champions League-finalen. Eller du vinder 100-meteren på det olympiske stadion og sætter verdensrekord.
Hvad gør du? Bliver siddende på din flade foran computerskærmen eller går amok i en jubelrus og lader dig hylde? Svaret er oplagt.
Knap så oplagt er svaret, hvis du begår en genialitet eller blot noget værdiskabende i din virksomhed enten som chef eller medarbejder. Hvornår har du for eksempel sidst vist dine følelser og din begejstring overfor dine kollegaer, medarbejdere eller chefer, når du og de har gjort noget godt på jobbet?
Det behøver ikke være skelsættende og banebrydende, bare noget der egentlig ikke er så tosset endda. Noget man kan være stolt af.
Hvornår har du sidst taget fat i kraven på din afdeling, dit område eller nærmeste naboer i kontorlandskabet og højlydt jublet: "Sådan - vi er de bedste, os kan ingen tæske!"?
Hvornår har du sidst løbet ned ad gangen med resten af afdelingen i hælene, smidt trøjen og sluttet af med at glide på knæene ind på direktørens kontor og fået en ordentlig krammer af Øversten?
Otte timer uden et ord
Er vi kommet til et punkt, hvor vi må acceptere, at it-afdelingerne bare er blevet for kedelige og for mainstream? Et punkt, hvor festen er ved at lukke, og der bliver tysset på én, når man i et sekunds opløftelse kommer til at ytre et par højlydte og glade ord?
Bare fordi der er en finanskrise, skal alle de gode intentioner da ikke syltes. Det hele behøver ikke partout være budgetter, alvorligheder og dystre miner. Det må også godt være farver, humør og glædesudbrud i dagligdagen.
Nu om dage kan man sidde i otte timer på kontoret uden at høre et kvæk fra nogen om noget, vel vidende at en række af kollegaerne og cheferne faktisk producerer glimrende arbejde - og ikke lader det afspejle sig i deres væremåde. Og det er synd - for dem og alle de andre i nærheden.
Cheferne bør gå forrest
Et godt stykke arbejde skal nemlig deles og ikke mindst belønnes, ikke nødvendigvis på pengepungen, men i langt højere grad på anerkendelsen og glæden ved at arbejde netop dér, hvor man arbejder.
Det kan hurtigt blive demotiverende, uinspirerende og det modsatte af innovativt, hvis glæden og anerkendelsen forsvinder. Det ved vi alle. Alligevel gør vi ikke noget nævneværdigt for at holde os selv motiveret og parat.
Bevares. Jeg har da oplevet de rutinemæssige fredagsbarer, fejringerne ved store milepæle, afdelingsmøder med sjove indslag og teambuilding (helt) ude i skoven. Og det er alt sammen glimrende initiativer, der dog ikke følges op i det daglige.
Når man først er kommet sig efter ovennævnte strabadser og set de tilhørende billeder - som en ildsjæl har lagt på serveren - og snakket med kollegaerne og cheferne den første time om mandagen, er der en tendens til at falde tilbage til den vante og kedelige rolle foran skærmen.
En it-afdeling er ikke skabt til at falde i ét med pauseskærmen. En it-afdeling er skabt til bevægelse, energi og stemning.
Hvorfor går cheferne ikke snart forrest og går amok i en jubelrus, når for eksempel alle præsentationens tekstfelter endelig er blevet venstrestillede eller budgettet stemmer. Alle medarbejderne vil følge eksemplet. Bare vent og se, det bliver en fest uden lige.
Kristian Fischer er managementkonsulent
i PA Consulting Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
