It-organisationer bakker Sander op trods hård kritik

Videnskabsminister Helge Sander (V) får opbakning fra IT-Branchen og ITEK efter hård kritik fra Dansk Metal. "Han har leveret varen," lyder det.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Efter en sønderlemmende kritik fra Dansk Metal af videnskabsminister Helge Sander (V) kommer IT-Branchen og ITEK og Dansk Industri ham i forsvar.

"Han gør det godt og har leveret varen," siger direktør Jakob Lyngsø fra IT-Branchen.

Direktøren peger på, at det nu er op til it-branchen selv at yde noget.

"Man kan ikke altid pege på, at staten skal ordne tingene," siger han.

Kan ikke bebrejde Helge Sander

Som eksempel fremhæver Jakob Lyngsø ønsket om mere it-forskning. Her skal it-virksomhederne selv sørge for at finde partnere, der kan søsætte projekter.

"Det går godt med de store it-firmaer, men lidt dårligere med de mindre it-virksomheder. Men det kan man ikke bebrejde Helge Sander," siger direktøren.

Ikke ud med badevandet

Hos ITEK under Dansk Industri er forsvaret af ministeren knap så markant.

"På nogle punkter er vi enige med Dansk Metal, men vi skal ikke hælde Helge Sander ud med badevandet," siger Tom Togsverd.

Han forklarer, at selvom ITEK kunne have ønsket sig en endnu større it-indsats for eksempel i forbindelse med finansloven, så hjælper det ikke at flytte it-området over i Erhvervsministeriet, som Dansk Metal ønsker det.

"Fru Espersen behøver ikke sidde med området, for alle ministre bør have fokus på erhvervslivets forhold," siger han.

Og selvom Helge Sander, ifølge Tom Togsverd, måske kunne have gjort en anelse mere, så peger han trods alt på, at finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fået øjnene op for arbejdskraftbesparende teknologi.

Tom Togsverd kan dog ikke helt dy sig fra at stikke til regeringen på det punkt.

Han forklarer, at der på finansloven kun blev afsat 200 millioner til fonden, der blev præsenteret som en tre milliarder kroners gave til området.

"Så kan man selv regne ud, hvor mange år der går, før man når op på tre milliarder kroner," siger Tom Togsverd.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S