Harddisk med fingeraftryksbeskyttelse

Firmaet Memory Experts International lancerer tirsdag en harddisk, der kun kan bruges, hvis man har det rigtige fingeraftryk.

Indhold

Biometriske sikkerhedsløsninger bliver stadig mere populære, og Memory Experts International er snart klar med en harddisk, der følger tendensen.

Outback er en ekstern harddisk i lommestørrelse, som kun kan bruges, hvis man har det rigtige fingaftryk.

Når harddisken sættes i en USB-port, vil en lille lampe lyse grønt, når harddisken er klar. Derefter kræver harddisken, at man placerer en finger på en lille plade, og accepteres fingeraftrykket, vil lampen i stedet lyse blåt, og det vil være muligt at læse og skrive på harddisken.

Man kan dog også åbne for data på harddisken med en ni-cifret kode, der kan indtastes på den medfølgende keypad.

Første gang harddisken sættes til en USB-port, har brugeren mulighed for at lægge op til ti fingeraftryk ind. En administrator kan efterfølgende fjerne fingeraftryk eller lægge ind.

Producenten anbefaler desuden, at man bruger mindst to forskellige fingeraftryk per bruger, da man kan risikere at skade sin finger og derfor ikke vil kunne få adgang til sine data.

For at beskytte data fra nysgerrige øjne er de krypterede med 128-bit AES (Advanced Encryption Standard) kryptering. Så snart harddisken fjernes fra USB-porten lukker den ned, og adgangen til de ukrypterede data forsvinder.

Outback understøtter USB 2.0 og kan bruges på Windows 2000 med Service Pack 4, Windows XP med Service Pack 1 samt Windows 98 Second Edition. Memory Experts International arbejder på også at få drevet til at virke på Macintosh og Linux-pc'er.

Harddisken kræver 500 milliampere fra USB-porten, og da nogle bærbare pc'er kun kan levere 250 milliampere, kan man købe en ekstern strømforsyning ved siden af.

Drevet fås i to størrelser, 20 gigabyte og 40 gigabyte, og kommer til at koste henholdsvis 450 dollar (cirka 2.700 kroner) og 650 dollar (cirka 3.900 kroner). Drevene forventes at være til salg i Europa inden for få uger.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S