Speedboost til trådløse netværk

Ny basestation fra Linksys er udstyret med Speedbooster, der gør WiFi 35 procent hurtigere. Speedbooster skal konkurrere mod Super-G produkter, der fordobler kundernes båndbredde til 108 Mbit/s.

Indhold

Linksys har været dominerende på det amerikanske marked, men standardiseringen af 54 Mbit/s trådløse netværk har ført til en eksplosion af trådløst udstyr og nye konkurrenter. Linksys' konkurrenter, som eksempelvis D-link, anvender Super-G, der ikke er en standard, til at give kunderne en højere båndbredde på 108 Mbit/s.

Linksys har hidtil holdt sig tilbage fra at levere udstyr, der ikke overholdt standarderne, men med Speedbooster har Linksys tilsyneladende fundet vej til bedre ydelse, uden at gå på kompromis med standarderne.

Kort fortalt formindsker Speedbooster det spild af kapacitet, også kaldet overhead, der kommer fra indpakningen af data på netværket. Derudover samles flere pakker, der sendes ud lige efter hinanden så en station beholder sin sendetid længere.

Det er blandt andet indpakningen, der gør, at man ikke får de 54 Mbit/s som 802.11g standarden lover, men i stedet må nøjes med en mindre effektiv båndbredde omkring 24-25 Mbit/s.

Selvom Super-G godt nok øger båndbredden, sker det på bekostning af blandt andet kompatibiliteten. Med Super-G samles flere kanaler og selvom almindeligt 802.11g udstyr får adgang, betyder blandede netværk at ydelsen falder. Super-G er også mere sårbar overfor interferens der kan få netværkets ydelse til at svinge.

Begge problemer mener Linksys at have undgået med Speedbooster, der ikke samler kanaler og som ifølge Linksys kan eksistere side om side med 802.11 b/g udstyr. Har man et blandet netværk med Speedbooster, vil 802.11g udstyr blot sende som standarden foreskriver. Speedbooster udstyr vil stadig kunne udnytte dets sendetid bedre og vil derfor kunne opnå op til 35 procent bedre båndbredde, uden at det går ud over det eksisterende udstyr.

Linksys første router med Speedboster forventes på gaden i april. Wireless G Broadband Router with Speedbooster indeholder en 4-port switch og en 802.11g basestation (access point). Sikkerhedsmæssigt er basestationen også en styrkelse med WPA, 802.1x og en indbygget firewall. Prisen bliver omkring 129 dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S