Mark Zuckerberg sad i starten af 2004 med en idé til en hjemmeside, der kunne bruges som bindeled mellem de studerende på Harvard.
Navnet var Facebook, og siden blev lanceret 4. februar 2004.
At der var tale om en succes af de større stod hurtigt klart, da Facebook efter bare to uger online havde halvdelen af Harvards studerende i medlemsregisteret. Folk var ellevilde, og snart begyndte andre universiteter at efterspørge en lignende løsning.
Fra 0 til 100 på 14 dage
Fire måneder senere åbnede Facebook op for 30 nye universiteter, hvert med sit eget netværk, så folk var tilknyttet deres respektive uddannelser. Tilslutningen var enorm, og om sommeren tog Mark Zuckerberg til Palo Alto, Californien, for at videreudvikle sammen med sine to medstiftere, Dustin Moskowitz og Chris Hughes.
I Palo Alto mødte Mark Zuckerberg Sean Parker, en af medstifterne fra Napster, som sluttede sig til holdet, og introducerede Facebook til en af PayPals medstiftere, Peter Thiel.
Peter Thiel kunne lide, hvad han så, og investerede 500.000 dollars i projektet.
Mens Facebook stadig var et relativt nyt firma, var interessen i 2004 enorm. Det etablerede sociale netværk Friendster bød 10 millioner dollars for hele foretagendet, men blev afvist.
I stedet modtog Facebook 74 millioner kroner fra venture kapitalfirmaet Accel Partners, og værdien for hjemmesiden blev sat til op mod 100 millioner dollars svarende til godt over en halv milliard danske kroner.
Studienetværk
Selvom det gik forrygende, var Facebook stadig kun åben for studerende på videregående uddannelser, men det ændrede sig i 2005, da der blev åbnet for studerende på det der svarer til gymnasieniveau. Samtidig blev der tilføjet en foto-funktion, som hurtigt viste sig at være en kæmpesucces.
I 2006 modtog Facebook sammenlagt 145 millioner kroner i investering fra flere selskaber, og vurderingen lød nu på godt og vel tre milliarder kroner.
Der blev åbnet for arbejdsnetværk, og snart derefter kunne alle og enhver melde sig til, bare man var i besiddelse af en mailadresse.
Raketstart
Kun halvandet år inde i forløbet var projektet gået over alle forventninger, og de rigtig tunge drenge begyndte at få øjnene op for konceptet. Mediegiganten Viacom, som blandt andet ejer MTV og Paramount Pictures, bød i marts 2006 lidt over fire milliarder kroner, men også uden held.
Yahoo skar om sommeren 2006 igennem og hævede buddet til næsten seks milliarder kroner for Facebook. Mark Zuckerberg accepterede angiveligt buddet, men få dage efter faldt Yahoos aktiekurs pludselig, og buddet blev sænket med cirka en milliard. Det gad Mark Zuckerberg ikke være med til, og han sagde pænt nej tak.
Senere kom Yahoo tilbage med de oprindelige seks milliarder, men der var ikke tid til at blinke, og Mark Zuckerberg var for længst kommet videre. Han afslog blankt, og blev med sine 22 år øjeblikkelig kendt som "drengen, der afslog en milliard dollars-buddet".
Antallet af Facebook-brugere steg eksplosivt, og i efteråret 2007 blev der i snit oprettet over en million nye brugere om ugen, og det samlede tal oversteg 50 millioner.
Bevidst uafhængig
Mark Zuckerberg begyndte efterhånden at føle sig rimelig godt kørende, og ideerne om et eventuelt salg blev skrinlagt.
"Vi er ikke rigtig på udkig efter et salg af virksomheden. Vi har ingen planer om at gå på børsen lige foreløbigt. Det er bare ikke en prioritet lige nu," sagde Mark Zuckerberg til Time Magazine i 2007.
Microsoft kom nu på banen, og i oktober 2007 lagde softwaregiganten 1,25 milliard kroner i sparekassen, mod en ejerandel på beskedne 1,6 procent.
Dermed blev Facebooks værdi sat til 15 milliarder dollars, eller 90 milliarder danske kroner, og firmaet kom ind på en femteplads over USA's med værdifulde virksomheder, kun overgået af Google, eBay, Yahoo og Amazon.
Knas i maskineriet
De fem år har dog ikke været helt gnidningsfri. Gamle klassekammerater fra Harvard og stiftere af det sociale netværk ConnectU, har tidligere sagsøgt Mark Zuckerberg for at kopiere deres idé og kopiere kildekode.
Sagen blev afklaret i et hemmeligt forlig i februar 2008, men folkene bag ConnectU har siden klaget over, at Facebook var mere værd, end de troede.
Også fra brugerne selv har der været lidt gnister. Dels har flere klaget over, at det er for besværligt at slette sin profil på Facebook, og så er der den famøse "hvem bestemmer over materialet"-problematik.
Facebooks store udfordring har nemlig altid været at finde en forretningsmodel, som gør, at man kan tjene penge på flere hundrede millioner globale brugere, uden at de taber interessen.
