Ved kaffebordet her forleden morgen fortalte en af mine mange kloge kollegaer - lad os kalde ham Rasmus - denne historie:
En håndfuld ledere fra samme virksomhed er ude og fiske i den canadiske vildmark. Pludselig dukker der en kæmpe bjørn frem. Lederne er lammede af chok - krisen synes uundgåelig, og skæbnen er beseglet. Alt hvad de har bygget op, og alt hvad de står for, er nu lagt i hænderne på et uhåndterligt og uberegneligt dyr af overdimensional størrelse.
En af lederne kommer sig over chokket og hiver et par løbesko frem fra rygsækken og tager dem på. De andre undrer sig højlydt over, at han tror, han kan løbe fra bjørnen. Det kan han ikke, forsikrer han de andre. "Men jeg kan løbe fra jer".
Moralen i den lille bjørne-kaffehistorie syntes at være, at lederen med løbeskoene overlevede krisen, fordi han var hurtigere end de andre og dermed efterlod resterne af ledergruppen til dem selv og bjørnen.
Historien fik bølgerne i kaffekopperne til at gå højt. Skal man bare stikke af uden at se sig tilbage og redde sit eget skind i krisesituationer? Eller skal man støtte hinanden og sammen komme ud af krisen?
Da vi nåede til den anden kop kaffe, fik historien et lille twist.
For de andre ledere overlevede imod forventning også krisen - om end de fik en del knubs efter mødet med omstændighederne og bjørnekløerne. Men de blev også klogere, mere erfarne, dygtigere til at samarbejde og fik opbygget en tro på, at de sammen kan overvinde kriser og sammen kan levere de nødvendige resultater.
Hvordan de overlevede, ville Rasmus ikke ud med (endnu).
Dygtige ledere - forsatte min kollega - har nemlig for længst begravet 'Hvad Får Jeg Ud Af Det' (HFJUAD) attituden og fokuserer mere langsigtet på 'Hvad Får Vi - som organisation - Ud Af Det' (HFVUAD).
De kigger rundt i og på tværs af organisationen efter muligheder for resultater og værdiskabelse. De forholder sig til en række spørgsmål. Hvilke områder kan vi som organisation forbedre os på? Hvor kan jeg gøre mine og mine medarbejderes kompetencer mest og bedst gældende i forhold til organisationens og de andre teams udvikling? Hvordan støtter jeg og mit team op om visionen, missionen og virksomhedens strategi?
Mindre dygtige ledere - som ham med løbeskoene - hænger typisk stadig fast i den gamle tro på, at så længe man selv får noget ud af det, så er alt godt.
Løb, leder, løb! Og kom ikke tilbage, fristes man til at sige. For det er et tegn på snæversyn og ligegyldighed over for organisationens samlede helbredstilstand. Der tænkes kun på egne budgetter og egne mål. Måske klart nok, hvis det er det, man bliver målt op imod? Eller måske er det bare en dårlig undskyldning, for de dygtige ledere kan godt tænke udover egne rækker.
Ved 3. kop kaffe fik vi svaret på, hvordan lederne overlevede bjørnen.
Krisen blev håndteret, som kriser skal håndteres. Ikke for meget 'jeg' og en tilpas mængde 'vi'. Lederne holdt hovedet koldt, holdt sammen, viste mod, fokuserede på det vigtigste, var fleksible nok til at ændre deres planer, og var manøvredygtige nok til at eksekvere dem.
Og så kastede de i øvrigt også deres nyfangede laks hen til bjørnen og løb i samlet flok.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
