PCI Express grafikkort fra ATI

ATI har lanceret en hel linje af grafikkort til den nye PCI Express grafikport. Og der er nyheder både i top og bund.

Indhold

Bundkort med PCI Express x16, der er arvtageren til den gamle grafikport AGP 8x, er ikke engang nået på markedet endnu, før ATI har lanceret en hel linje af grafikkort, som understøtter porten.

Der er tale om de første "ægte" PCI Express-grafikkort på markedet. Nvidia lancerede tidligere på året dets første PCI Express grafikkort, men Nvidia brugte en bridgeløsning, så hastigheden reelt ikke ville overstige AGP 8x på grafikkortet.

Blandt fordelene ved PCI Express er, at hastigheden er fordoblet i forhold til AGP 8x. Desuden kan man sende og modtage data samtidig via PCI Express-bussen, og det betyder generelt et hurtigere system.

Som udgangspunkt er der dog ikke meget anvendelse i PCI Express set ud fra et brugersynspunkt. PCI Express er i høj grad "morgendagens" teknologi, der skal sørge for, at grafikkortene ikke i fremtiden rammer loftet.

Man skal således ikke regne med, at spil bliver hurtigere, blot fordi man skifter AGP-modellen ud med en PCI Express-version.

ATI har lanceret modeller i tre forskellige prissegmenter. X800 er fuldstændigt som vi kender det fra lanceringen tidligere på året, blot er den nu klar i en PCI Express-udgave.

PCI Express grafikkortet X600 kommer i to udgaver, nemlig X600 XT og X600 Pro.
Radeon X600 er en ny linje, der kommer i to forskellige modeller, nemlig X600 XT og X600 Pro. Begge har fire pixel pipelines og to vertex shadere. X800 har til sammenligning 16 pixel pipelines og seks vertex shadere.

Adgangen til hukommelsen klares af en bus på 128-bit, og også her er storebror X800 bedre, den har nemlig en 256-bit bus at gøre godt med.

Forskellen mellem XT- og Pro-udgaverne er udelukkende frekvenserne. Grafikprocessoren på XT har en clockfrekvens på 500 MHz, men clockfrekvensen på hukommelsen er 740 MHz. De tilsvarende tal for Pro-udgaven er henholdsvis 400 MHz og 600 MHz.

I den helt billige ende er ATI også klar med to nye modeller, X300 og X300 SE. Begge modeller er lige som de øvrige fuldt DirectX 9.0-kompatible, men de bliver mildest talt ikke særligt kraftige, på trods af at begge har fire pixel pipelines og to vertex shadere.

Grafikprocessoren på Radeon X300 har en clockfrekvens 325 MHz, mens frekvensen på hukommelsen er på 400 MHz hukommelse. Kortet vil kunne bruge op til 256 megabyte grafikhukommelse, som chippen har adgang til via en 128-bit bus.

X300 SE har samme clockfrekvenser som X300, men må nøjes med en busbredde på 64 bit, og samtidig kan kortet kun bruge op til 128 megabyte hukommelse.

Dog er X300-arkitekturen foran både X800 og X600 på et enkelt punkt. X300 er nemlig produceret i 0,11 mikron, mens de to andre stadig er i 0,13 mikron.

Den nye produktionsteknologi betyder, at chippen skal bruge mindre strøm og derfor udvikler mindre varme. Derfor vil X300-grafikkort kunne fås med passiv køling.

Priser samt dato for, hvornår de nye grafikkort rammer butikkerne, er endnu ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere