Vores bedste it-ledere klar med deres digitale vision

CIO Innovation Forum er på trapperne med en ny vision for det digitale samfund, der skal bære Danmark ud i fremtiden.

Artikel top billede

Danmarks digitale tænketank, CIO Innovation Forum, mødes onsdag for at drøfte mulighederne for et digital samfund, hvor it-teknologi og it-anvendelse står i centrum for også udvikling og produktion og ikke kun forbrug.

Mødet - der finder sted i København - bliver kulminationen på flere års udviklingsarbejde og debat blandt nogle af landets førende it-tænkere og it-debattører om den digitale udvikling i Danmark.

Udgangspunktet bliver således fremlæggelsen af et slags destilat af CIO Innovation Forums arbejde, nemlig en vision for det digitale skabersamfund.

Tidligere har CIO Innovation Forum identificeret og sat fokus på nogle af de barrierer, der for alvor har stået i vejen for it-udviklingen og innovationen i Danmark.

Det har ikke mindst drejet sig om it i folkeskolen samt rekrutterings-udfordringen.

Hvad gør vi?

Da CIO Innovation Forum blev lanceret i 2006, skete det, fordi Computerworld og Dansk IT mente, at der manglede svar på flere spørgsmål, hvis vigtighed blot blev understreget af, at digitaliseringen var - og er - temmelig afgørende for vores fremtid.

I hovedtræk var spørgsmålene:
- Hvordan definerer vi digitale kompetencer?
- Hvordan definerer vi den digitale virksomhed? Hvad skal den egentlig kunne?
- Hvordan styrker vi innovationen, så fremtidens løsninger udvikles herhjemme?

Det var dengang. Siden er der løbet meget vand gennem de digitale strømme, og CIO Innovation Forum er barslet med en række initativer og formuleringer.

Det kulminerer onsdag med CIO Innovation Forums årsmøde og præsentationen af en ny digital samfundsvision, der kommer til at hedde "Det digitale skabersamfund".

De digitale ledere

Formålet med tænketanken CIO Innovation Forum har altid været at samle Danmarks digitale ledere for at forny den digitale dagsorden.

Det er tidligere sket med offentliggørelsen af to analyser, der dels har anbefalet en indsats for at styrke danskernes digitale kompetencer, dels anbefalet en række strategiske tiltag for at styrke digitaliseringen i den offentlige sektor.

Disse anbefalinger har fået bevågenhed i regeringen. I hvert bedyrede daværende skatteminister Kristian Jensen (V) på CIO Innovation Forum-mødet i 2007, at Skat skulle spille en langt større rolle i digitaliseringen i den offentlige sektor. Det var ord, som han senere i høj grad lod følge op med handling.

"Vi har også brug for den effektivisering, som digitaliseringen medfører for at kunne flytte ressourcer fra administration til service eller fra kolde til varme hænder, som det ofte udtrykkes. Samtidig skal den offentlige sektor ikke lægge beslag på alt for mange af de kommende små årgange," sagde Kristian Jensen dengang.

Samtidig benyttede undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig af netop CIO Innovation Forum til at røbe sine planer om, at alle skole-elevers it-færdigheder skulle testes.

Siden lanceringen af CIO Innovation Forum har Dansk IT holdt en stribe møder, der alle har sigtet mod at formulere de bedste ideer for it-understøttelse af samfunds-udviklingen.

Læs mere i Computerworlds avis-udgave på fredag samt på cw.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job