Software-firmaerne mister milliarder til pirater

Installation af ulovlig software koster software-selskaberne i Danmark fire gange så meget, som musikindustrien mister til piraterne.

Artikel top billede

Selv om musikindustrien i Danmark hævder, at den mister op mod 300 millioner kroner som følge af pirateri, er musikken langt fra det største jagtområde for piraterne.

Ifølge tal fra analysehuset IDC er hver fjerde softwareinstallation ulovlig, hvilket svarer til, at softwarefirmaerne på globalt plan mister software til en værdi af 285 milliarder kroner til piraterne.

I Danmark alene ligger tabstallet på omkring 1,2 millarder kroner for softwareprodukter som eksempelvis Office-pakken og Photoshop, som samtidig er prissat meget højere end musik-CD'er.

Benyttes af private og virksomheder

Softwarefirmaet Microsoft står i kraft af sin dominans på softwaremarkedet som en af de store tabere i kampen mod piraterne. Så selv om firmaet fra Redmond kan notere en indkomst på 25 milliarder kroner ved sit seneste kvartalsregnskab, ser Microsoft med stor bekymring på pirateriet.

"Tabet betyder, at potentielle arbejdspladser ikke bliver etableret, der tabes skatteindtægter, og i yderste konsekvens er det konkurrenceforvridende element," forklarer Anne-Mette Stoltze, der er ansvarlig for bekæmpelse af piratkopiering hos Microsoft Danmark.

Hun forklarer, at den ulovlige software benyttes på tværs af både forbruger- og erhvervssegmentet, selv om flere virksomheder kæmper en ihærdig kamp for at holde styr på sine software-licenser.

"Langt de fleste danske virksomheder ønsker ikke at anvende ulovligt software, men en række forhold gør, at mange alligevel havner i situationer, hvor antallet af installerede licenser overskrider antallet af købte licenser og i nogle tilfælde omvendt," forklarer Anne-Mette Stoltze til Computerworld.

Selskaber kan havne i retten

For at kontrollere virksomhedernes brug af licenser har Microsoft og andre softwarefirmaer allieret sig med revisionsselskaber, der kontrollerer selskabernes køb og brug af software-licenser.

Slår hårdt ned på pirat-firmaer

Og Microsoft forsøger at slå hårdt ned på selskaber, der bevidst anvender ulovligt installeret software og som ikke vil ændre sin praksis ved hjælp af software-firmaernes medlemskab af handelsorganisationer som Business Software Alliance (BSA).

"Sagerne havner som regel hos BSA, som efterfølgende løser et eventuelt udestående for dens medlemmer gennem et advarselsbrev eller en fogedforretning. Disse sager havner enten med et forlig eller ved domstolen," fortæller Anne-Mette Stoltze.

Sikring af privatlivets fred

Hverken Microsoft eller et andet BSA-medlem som Adobe ønsker at kommentere på specifikke tabstal deres respektive virksomheder.

Men Adobe oplyser til Computerworld , at pirateri er et "stort problem" som selskabet forsøger at komme til livs ved hjælp af en verdensomspændende indsats i samarbejde med blandt andre BSA, lobby for skrappere anti-piratlove i diverse regeringer og implementering af anti-piratfunktioner i sine produkter.

Samtidig erkender selskabet også, at diverse tekniske løsninger for at kuldsejle piraterne ikke altid er en farbar vej.

"Hos Adobe synes vi, at brugervenligheden og sikring af privatlivets fred i forhold til vores ærlige kunder kommer før implementeringen af diverse anti-piratprogrammer," lyder det fra Natacha Jollet-David, som står for Adobes anti-piratprogram i Norden.

Tonen er nogenlunde den samme hos Microsoft.

"Forbrugerne skal have en god oplevelse med brug af ægte Microsoft-software, mens brugerne af uægte software blandt ikke kan få deres software valideret og dermed mister retten og adgangen til en række fordele," siger Anne-Mette Stoltze og angiver, at Microsoft-pirater udsætter sig selv for manglende validering, ingen adgang til Microsoft Download Centre, fare for virus og formindsket datasikkerhed.

"Vi er bekendte med, at ulovlige fremstillede produktnøgler til Microsoft Windows og Office kan findes på internettet, men vi ønsker primært at fortælle brugerne om de fordele, man som bruger af lovligt Microsoft-software får, langt overskygger de kedelige oplevelser, man kan løbe ind i med brug af ulovlige versioner af produkterne," fortsætter hun.

Selv om et dansk piratnævn er under opsejling på initiativ af musik- og filmindustrien samt teleudbyderne har hverken Adobe eller Microsoft nogle specifikke planer om at deltage i nævnet.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Aller Media A/S

    Developer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job