Der er behov for, at logningsbekendtgørelsen præciseres og bliver gået efter i sømmene. Der er nemlig alt for mange huller, som krænker privatlivsbeskyttelsen.
Det mener mener Frederik Kortbæk, som er netværkskoordinator hos Dansk Privacy Netværk, som har en lang række forskere med interesse for overvågning og privatlivsbeskyttelse som medlemmer.
Derfor er det nødvendigt at evaluere erfaringerne fra de knap to år med logningsbekendtgørelsen i Danmark, mener Frederik Kortbæk, som understreger, at han udtaler sig for egen regning, men mener, at forslagene kan vinde gehør i netværket.
Forslaget kommer, efter at enafrapportering fra Justitsministeriet om politiets brug af logningsbekendtgørelsen har vist, at politiet i 37 tilfælde har fået udleveret logningsdata, som er ældre end de 12 måneder, som tidligere justitsminister Lene Espersen (K) i 2007 har sat som grænse.
Opstramningen skal ifølge Frederik Kortbæk ske ved at stramme op på retssikkerheden på en række konkrete punkter.
"Det bedste ville være, hvis logningsbekendtgørelsen slet ikke var der. Men hvis data skal logges, skal der opstilles nogle meget skrappe betingelser og retsgarantier," siger Frederik Kotbæk.
Forbudt for teleoperatører
Først og fremmest skal der ifølge netværkskoordinatoren ske en kryptering af data, så snart teleudbyderne har indsamlet oplysningerne om danskernes internet- mail- og teletrafik. Herefter skal logningsdataene opbevares decentralt i krypteret form hos teleoperatørerne, som ikke skal kunne tilgå de gemte data.
Samtidig skal adgangen til de krypterede logningsdata kun gives til relevante myndigheder, som er i færd med at opklare særligt grove forbrydelser, og som på den baggrund har opnået en dommerkendelse, som skal give adgang til de loggede data.
Data skal slettes
Koordinatoren for Dansk Privacy Netværk vil også have garantier for, at logningsdata rent faktisk bliver slettet efter 12 måneder med i en strammet logningsbekendtgørelse.
Som udgangspunkt foreslår Frederik Kortbæk, at en offentlig myndighed tager hånd om dette.
Er en fuldstændig sletning ikke mulig efter 12 måneder, kan et kompromis ifølge Frederik Kortbæk være, at det bliver gjort umuligt at få adgang til logningsdataene efter et år.
"Det er vigtigste er, at det bliver gjort klart og gennemskueligt, hvad logningsbekendtgørelsen i praksis bliver anvendt til," siger netværkskoordinatoren.
Parlamentarisk kontrol
Privacynetværket mener også, at adgangen til de loggede data i en strammet logningsbekendtgørelse skal kontrolleres, dels af et parlamentarisk udvalg, som følger med i brugen af bekendtgørelsen, og dels af eksempelvis Datatilsynet, hvis der sker brud på reglerne og misbrug af logningsdata.
"Datatilsynet kunne få en mere aktiv rolle i forbindelse med logningsbekendtgørelsen," siger Frederik Kortbæk.
