Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil.
Penge kommer til suverænt at afgøre næste års auktion over de 2,5 GHz frekvenser, der blandt andet kan bruges til LTE 4g-telefoni eller trådløst bredbånd.
IT- og Telestyrelsen har sendt auktionsmaterialet i høring, og mens der tidligere på året var debat om auktionen skulle udformes som en ren økonomisk styrkeprøve eller en såkaldt skønhedskonkurrence, så er det den rene økonomiske vurdering, som har vundet.
Skønhedskonkurrencen blev lanceret som et alternativ, hvor frekvensen gik til den virksomhed, der kunne garantere den bedste udnyttelse af frekvenserne. Men Helge Sanders Højhastighedskomite, som ministeren bad tage stilling til auktionen, anbefalede den rent økonomiske form - og den anbefaling har IT- og Telestyrelsen fulgt.
Finn Petersen, vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, forklarer, at to ting har påvirket beslutningen om at droppe skønhedskonkurrencen.
"Dem, der har den bedste business-plan og forstår at udnytte frekvenserne bedst, vil give det højeste bud," siger han og tilføjer, at det frekvensspektrum, som nu skal sælges, ikke er specielt velegnet til at opstille betingelser og målsætninger for køberen.
"De ligger højere oppe i frekvensspektret, så de er bedst egnede til tæt befolkede områder, og områder, hvor der er brug for en udvidelse af kapaciteten. Det er ikke velegnet til fladedækning, for der skal flere sendere op," siger Finn Petersen.
Ingen kender udviklingen
Han forklarer, at det er på linje med regeringens og EU's politiske målsætninger at sælge frekvensbåndet uden konditioner på den ene eller anden måde.
"Det ligger i hele filosofien i den nye lovgivning, at frekvenserne må anvendes tjeneste- og teknologineutralt. Det giver ikke mening at sætte konditioner op, for vi ved ikke, hvordan udviklingen bliver," siger han.
Køberne af frekvensen får ret til at benytte dem i de næste tyve år. Betalingen skal falde med tyve procent i udbetaling og derefter ti procent om året de følgende otte år.
Lavere priser
Umiddelbart forventer vicedirektør i IT- og Telelstyrelsen Finn Petersen lavere priser, end der har været ved den tidligere 3G auktion.
I Norge har et lignende frekvensområde indbragt 229 millioner norske kroner, cirka 190 millioner danske kroner, og i Sverige kostede frekvenserne 2,1 milliarder svenske kroner, svarende til 1,4 milliarder danske kroner.
Finn Petersen påpeger, at de priser blev betalt før finanskrisen, og at krisen selvsagt også kan have en indflydelse på prisen på frekvenserne.
Auktion for viderekomne
Selve auktionen er en kompliceret affære, hvor de interesserede kan byde ind på mindre dele af frekvensbåndet. De enkelte frekvens-områder har en point-værdi, og en enkelt byder må kun købe frekvenser svarende til ni point. På den måde vil IT- og Telestyrelsen sikre, at en enkelt eller nogle ganske få virksomheder ikke kan løbe med alle frekvenserne.
Samtidig er der mulighed for mange forskellige typer bud - i og med, at frekvenserne er inddelt i 25 portioner, så er der mulighed for, at nogle mindre leverandører kan købe et lille frekvensområde.
"Vi udtaler os ikke om navne, men det ville være naturligt, hvis det var virksomheder, der er på mobilområdet og det trådløse bredbåndsområde. To af de teknologier det kan anvendes til er Wimax og LTE, men vi overlader til markedet at finde ud af, hvilken teknologi, der er relevant på kort og længere sigt," siger Finn Petersen.
Han forklarer, at der efter høringsfasen vil være en periode, inden den egentlige auktion går i gang, formentlig til marts næste år. Finn Petersen forventer, at frekvenserne kan tages i brug næste sommer.
