ComputerViews: Offentlige ydmygelser, beskidte tricks og skjulte dagsordener er en del af den sprængfarlige cocktail, der for tiden mixes i Silicon Valley, Californien.
På overfladen så det ellers uskyldigt ud.
Den amerikanske smartphone-producent Palm havde fundet en måde at få dets kæmpe-satsning Pre til at synkronisere med Apples iTunes-medieafspiller.
Man kunne måske tro, at Apple ville lade det passere og se det som en mulighed for at få flere kunder i dets iTunes musikbutik. Men sådan så Apple det langt fra.
Der gik ikke længe, så lancerede Apple nemlig en opdatering til iTunes-softwaren, hvis eneste formål reelt var at dræbe Palms Pre-synkronisering. Eller som Apple formulerede det:
"iTunes 8.2.1 indeholder en række vigtige fejlrettelser og retter et problem med verificering af Apple-enheder."
In your face, Steve Jobs
Sidstnævnte var en slet skjult henvisning til Palms fremgangsmåde for at opnå iTunes-synkronisering. Palm havde nemlig programmeret smartphonen, så den maskerede sig som en iPhone, når den blev tilkoblet iTunes.
Med Pre-telefonen effektivt sendt til tælling igen, kunne man tro, at Palm ville give op. Indse nederlaget.
Det skete imidlertid ingenlunde.
Der skulle ikke gå mere end et par dage, før Palm igen havde godt nyt til dets brugere. Nu var det igen muligt at bruge iTunes, lød det i en højst overraskende tone fra Palm.
I noten, der ledsagede den nye Pre-opdatering, var der, hvad man næsten kun kunne tolke som en personlig besked rettet direkte mod Apple-topchefen Steve Jobs.
"Oh, and one more thing," fremturede Palm. Præcis den formulering, som Jobs bruger, når han skal sætte et afgørende stød ind under sine taler.
Nu var det Palms tur til at triumfere. Det var tydeligt.
Hævn kan ende i selvmord for åbent tæppe
Siden er der spekuleret meget i, om Palm begår selvmord for åbent tæppe ved at trodse Apple. At firmaet skyder sig selv ikke blot i foden, men point-blank i hovedet.
Er det klogt i den grad at lægge sig ud med Apple? Og hvor længe finder Apple sig i at miste ansigt i musens leg med katten, før repressalierne bliver væsentlig hårdere end blot en ny software-opdatering?
Hvorfor kaster Palm da ikke bare håndklædet i ringen? Hvorfor satse hele butikken på et opgør om iTunes-synkronisering?
Og hvorfor i det mindste ikke gøre det væsentligt mindre in-your-face-agtigt. Hvorfor denne trang til at hovere. Ja, hvorfor denne trang til at - hævne sig?
Offentlig ydmygelse bag hævntørst
Forklaringen kan vise sig at gå flere år tilbage. Faktisk helt tilbage til 2006, hvor Apples tidligere økonomidirektør Fred Anderson havde et bittert opgør med Apples topchef, CEO Steve Jobs.
Apple og Steve Jobs var kommet ud i et gevaldigt stormvejr i en sag omkring aktieoptioner, der var baguddaterede, så de kunne købes til en lavere pris end ellers.
Aktieskandalen, der plagede og plettede Apple i månedsvis, endte med, at Fred Anderson måtte tage de offentlige tæsk og stå skoleret foran det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission.
Steve Jobs beklagede episoden overfor ansatte og aktionærer, og lovede i utvetydige vendinger, at han nu ville tage de nødvendige skridt for at sikre, at det ikke skete igen.
Kort tid efter forlod Fred Anderson Apple.
Han har senere ikke lagt skjul på, at han følte sig udstillet og ydmyget af Steve Jobs, som han mener tværede skandalen af på ham.
Genoprejsning hos Palm
Der gik dog kun kort tid, før Fred Anderson igen var i arbejde. Denne gang som partner i kapitalfonden Elevation Partners, der ejede 34 procent af Palm.
Fred Anderson havde en plan for at slå to fluer med ét smæk. Palm skulle atter op i smartphone-mesterligaen, kæmpe mod Blackberry og - ikke mindst - Apples iPhone.
Og hvis det blev en succes, kunne han tage en stille hævn over sin tidligere chef, Steve Jobs, der lod ham stege i aktieskandalen.
Personligt: Ikke flere ydmygelser
År forinden havde Apples mangeårige hardware-topchef Jon Rubinstein sagt op.
Han var en af ideologerne bag iPod'en og i øvrigt Steve Jobs' trofaste løjtnant.
Efter mange års tro tjeneste og en solid bankbog til følge, var han imidlertid brændt ud, fortalte han Steve Jobs på et møde i september 2005.
Nu ville han hellige sig familien og slå sig ned ved Mexicos kyst og drikke kolde margaritas, lød beskeden.
Det selvvalgte otium varede dog ikke længe.
Fred Anderson, der nu sad og grublede over Palms fremtid, var nemlig fast besluttet på, at Apple-pensionisten og iPod-strategen Jon Rubinstein var den helt rigtige til at genopfinde Palm, på samme måde som han havde været med til at genopfinde Apple i slutningen af halvfemserne.
Fred Anderson besøgte derfor Rubinstein i Mexico og overtalte ham til at overtage Ed Colligans chefrolle i Palm. Et tilbud, Rubinstein takkede ja til.
Fool me once...
Der sidder altså i dag to tidligere magtfulde Apple-chefer bag roret i Palm.
Den ene er iPod'ens gamle mesterstrateg, Jon Rubinstein. Den anden, Fred Anderson, den tidligere økonomidirektør, der bestemt ikke har glemt Steve Jobs' offentlige ydmygelse af ham.
Når Palm i disse dage derfor igen og igen driller Apple - og tilmed direkte bruger Steve Jobs' egne udtryk til at gøre det - er der måske tale om alt andet end uskyldigt drilleri.
For Palm handler det måske om to ting. Det åbenlyse: Pre'en skal blive en succes, og iTunes kan være et vigtigt støttehjul i den kamp.
Og så handler det om, som slet skjult dagsorden, at Palm og ikke mindst Fred Anderson på ingen måde har tænkt sig at lade sig intimidere af Apple og Steve Jobs.
Fred Anderson har prøvet det før - det vil han ikke lade ske igen.
I skrivende stund fungerer Palms iTunes-synkronisering stadig. Næste træk er Apples.
