Oppositionen har med sin planlagte rute til roadpricing valgt en blind vej.
Sådan lyder vurderingen fra en trafikforsker, som mener, at den bizz-baserede løsning vil kræve masser af chip-læsere langs vejene og vejændringer på grund af systemets læsehastighed. Men den største anke er, at takster på motorveje vil sende trafikken ud på mindre veje i stedet for de trafikårer, som kan klare presset.
Det mener Harry Spaabæk Lahrmann, som forsker i trafik ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.
Udviklingen kan ifølge Harry Spaabæk Lahrmann ses i Frankrig og Spanien, hvor betaling på motorveje for længst er indført.
"Nede i Europa er parallelvejene altid fyldt op. Og når man så slet ikke kommer nogen vegne, så kører man op på motorvejene og betaler," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
GPS-system bedre løsning
Harry Spaabæk Lahrmann har i 10 år advokeret for at sætte gang i udviklingen af GPS-baseret roadpricing, og derfor var han glad for, at regeringen i januar i forligskredse vedtog planerne om, at man ville have netop et system baseret på GPS.
Men efter et halvt år uden en krone til forskning og udvikling til et system, som bestemt ikke er en hyldevare og derfor er urealistisk i forhold til at skulle være klar til lastbiler i 2011 og personbiler i 2015, er skuffelsen nu ved at indfinde sig hos forskeren.
"Jeg er lidt skuffet over, at man her et halvt år efter ikke rigtigt er kommet ud af stedet," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Erfaringer og hænder er klar
Samtidig undrer forskeren sig over, at man sætter Skat for bordenden i arbejdet med at udvikle et GPS-baseret system for roadpricing.
"Det indikerer jo, at man har mere travlt med at kræve skatter op, end man har med at få en bæredygtig transportløsning," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Han kritiserer, at man har lavet masser af underudvalg med en hel masse embedsmænd uden reelt at sparke gang i udviklingen.
"Man har ikke sagt: Nu har I en milliard kroner. Se nu at få hyret nogle folk til at komme i gang med det her," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Han peger på, at der i den nordjyske industri er hundreder af systemudviklere, teknikere og systemudviklere fra nedlagte udviklingshuse, som skriger på at få lov til at udvikle det nødvendige system.
Han fortæller, at et nystartet lokalt firma ligefrem satser målrettet på en løsning uden dog at have fået noget i ordrebogen endnu, samtidig med at store firmaer fra Holland og Tyskland satser på et system til roadpricing.
Langt udviklingsarbejde venter
Når det kommer til at tage tid at udvikle systemet til roadpricing, skyldes det, at mobilteknologi skal sammenkobles med GNSS-teknologi (Global Navigation Satellite System), som gør brug af både det amerikanske GPS-system, det kommende Europæiske Galileo-system og det russiske GLONASS-system.
Teknologien skal udformes som en boks, der skal placeres i bilerne for at holde styr på, hvor og hvor meget det enkelte køretøj har kørt. Dataene skal sendes til et centralt system, som kan udsende regninger til bilister og vognmænd.
"Der er ikke nogen steder, det virker på to millioner biler. Hollænderne planlægger tests med 60.000 biler, før de ruller det ud," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Modargumenterne gennemdiskuteret
Ifølge trafikforskeren er snyd og overvågning nogle af argumenterne mod et GPS-baseret roadpricing-system.
I forhold til snyd ser han ingen problemer. Han har selv været med i arbejdet omkring en fartboks, som gav bilister rabat på bilforsikringen, hvis de som kunder lod forsikringsselskaber montere en boks i deres bil, som viser hastighedsgrænsen og registrerer, når hastigheden overskrides.
"Det er i princippet det samme som roadpricing. I stedet for en pris er det bare hastighedsgrænser, jeg lægger på vejene," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Han fortæller, at der i dette projekt ligesom med roadpricing er risiko for snyd. Derfor indlagde man en række muligheder for at kontrollere for svindel.
"Og det var altså ikke et problem, som var værd at snakke om," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
Ingen personlige overvågning
Et andet argument mod at indføre roadpricing på danske veje har været risikoen for overvågning. Men det køber Harry Spaabæk Lahrmann ikke og henviser til terrorlovgivningen og mobiltelefoner.
"Overvågning er et rent vikarierende argument, fordi man ikke vil have det her. Her er det jo ikke en gang personer vi overvåger, det er det med mobiltelefoner. Vi er fuldstændig uinteresserede i hvad personerne laver. Det er jo bilerne, vi overvåger," siger Harry Spaabæk Lahrmann.
