Fælles internationale regler om persondata.
Sådan lyder løsningen på en af de mest påtrængende problemstillinger for anvendelse af sociale netværksteknologier i dag.
Det vurderer lektor Anders Henten fra Aalborg Universitet, der som den første person har grebet Computerworlds it-forsker-stafet.
Professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School stillede ham spørgsmålet:
Hvad er de største udfordringer for anvendelsen af sociale netværksteknologier på overordnet samfundsniveau - henholdsvis i den offentlige og private sektor?
Flere udfordringer
Anders Henten forklarer, at de udfordringer, man står over for, i høj grad afhænger af øjnene, der ser.
"En teknolog vil koncentrere sig om de udfordringer, der ligger i at få udviklet tilstrækkelig smarte applikationer, som giver nye muligheder for kommunikation mellem mennesker," siger han.
Anderledes vil en erhvervsøkonom fokusere på, om der nu findes gangbare forretningsmodeller, og at der udvikles et økonomisk fundament for tjenesterne, forklarer Anders Henten.
"En medieinteresseret person vil sikkert fokusere på sociale netværk som alternativ nyhedsformidler og det forhold, at nyhedsstrømmene bliver mere mangfoldige og giver 'stemme' til nogle, som ellers ikke ville blive hørt," siger han.
Heri kan opstå spørgsmål, som hvorvidt vi som mediekonsumenter får verificeret oplysninger, når eksempelvis borgere under oprøret i Iran uploader billeder, tale-sekvenser med videre.
"En generel humanistisk vinkel på spørgsmålet vil blandt meget andet kunne være, hvilke behov det er, sociale netværk dækker, herunder hvordan sådanne netværk forandrer vores daglige kommunikation og sociale adfærd," siger Anders Henten.
Stærke kommercielle interesser
De etisk interesserede vil måske fokusere på de problemer, der kan opstå i forbindelse med mobning på digitale sociale netværk.
"Da den form for social adfærd vil kunne få meget større effekt ude i den digitale sfære," siger Anders Henten.
Men, men, men. Den største udfordring og mest fokus er der for tiden nok om misbrug af persondata, lyder det fra Anders Henten.
"Det gælder både de data, som folk selv lægger ud på nettet, og de data, som andre mennesker kan finde på at lægge ud om tredjepersoner," siger han.
Lektoren forklarer, at der er en stærk kommerciel interesse i alle de oplysninger om enkeltpersoner, som findes på Facebook og lignende netværk.
"Aldrig nogensinde før har det været muligt at skaffe så detaljerede oplysninger om så mange mennesker, hvilket muliggør en meget præcis markedsføring af produkter og serviceydelser," siger han.
Hvor ligger dine data?
Anders Henten peger på, at man blandt andet på Facebook skal acceptere aftalebetingelser, der for det første er særdeles svære at forstå og for det andet af Forbrugerrådet anses for at være i konflikt med den danske persondatalovgivning.
"EU's rådgivende organ for databeskyttelse har tidligere udtalt, at Googles søgemaskine er underlagt brugernes nationale datamyndigheder. Dette gælder naturligvis også Facebook. Problemet er blot, at alle Facebook-data ligger på maskiner i USA - ikke i Danmark - og de danske datamyndigheders indflydelse på anvendelsen af disse data er begrænset, bortset fra, hvis virksomheder baseret i Danmark vil købe og udnytte data," siger han.
Konklusionen er derfor, at en af de største udfordringer ved anvendelsen af sociale netværksteknologier er deres internationale karakter - sammenholdt med, at reguleringen af anvendelsen af persondata er et nationalt anliggende.
"I 1980'erne var en af de helt store diskussioner i forbindelse med den spirende dataindustri det, der blev kaldt 'transborder data flow', altså den grænseoverskridende anvendelse af blandt andet persondata."
"Siden har vi vænnet os til den realitet, at alle slags data flyder frit over nationale grænser. Men der er stadig spørgsmål, som kræver afklaring," siger Anders Henten.
Det offentlige halter efter
Lektoren forklarer videre, at tjenester som Twitter, Facebook og MySpace i dag har fået en stor indflydelse på vores mediebillede. Tjenesterne har nemlig nogle styrker, som de traditionelle medier mangler. Anders Henten peger på oprøret i Iran.
"Almindelige mennesker i Irans brændpunkter filmer med mobiltelefoner, uploader sekvenser og tale til de sociale netværkstjenester for at informere hinanden og hele verden om, hvad der sker. Det er i sig selv et eksempel på, at det er brugerne af de sociale netværkstjenester, som finder nye veje at skabe indhold og kommunikere på," siger Anders Henten.
"Samtidig er det også et eksempel på, at hele videnssamfundet i højere grad forlader sig på, hvad du og jeg oplever, uden at det nødvendigvis kan verificeres. De officielle nyhedsmedier anvender i stigende grad Twitter og andre sociale netværkstjenester til at finde vinkler på de gode historier," siger han og minder om, at journalister er forment adgang til Iran.
Karakteristisk for de webbaserede sociale netværk er, ifølge Anders Henten, at de rangerer fra traditionelle communities til Facebook, MySpace og nu til mobile mini-blogs som Twitter. Ofte karakteriseres YouTube og Flickr også som applikationer for dannelse og vedligeholdelse af sociale netværk eller relationer ifølge lektoren.
"Fællesnævnerne for de forskellige applikationer er, at man kan skabe relationer, dele indhold og kommunikere med andre selvvalgte individer eller grupper af individer. Den bagvedliggende teknologi, der understøtter de webbaserede sociale netværk, er ikke essentiel, men skal bare understøtte brugernes kommunikations- og interaktionsbehov," siger han.
Nogle få skiller sig ud
I private virksomheder har sociale netværk eksisteret i mange år, hvor relevante temaer diskuteres gennem et forretningsbaseret netværk.
"Det er også i det private, at man nu ser en stigende tendens til at integrere social netværksteknologi direkte i virksomhedens interne systemer, således at man har nemmere adgang til videndeling og eksperthjælp ved at have traditionelle communities, men også via muligheder for tagging af organisationens medlemmer i forhold til ekspertområder," siger Anders Henten.
Anderledes står det til i det offentlige, hvor nogle få organisationer som SIND og livsnettet.dk dog skiller sig positivt ud i følge lektoren. Fælles for dem er, at de begge beskæftiger sig med personer, der er berørt af sygdom eller handicap. Ellers er der i følge Anders Henten langt mellem snapsene.
"De webbaserede sociale netværk har endnu ikke fundet vej til de store offentlige systemer, hvor man ellers kunne forestille sig, at teknologien kunne bidrage til vidensdeling og effektivisering, som det sker i det private," siger han.
Du kan læse hele svaret fra Anders Henten her.
