Institut godkender DF-censur af websider

Institut for Menneskerettigheder siger god for blokering af terrorrelaterede hjemmesider. Spærringen er en form for censur. Men det er berrettiget censur.

Artikel top billede

(Foto: CIO US)

De tusinder af åbne terrorrelaterede hjemmesider, som Dansk Folkeparti foreslår spærret, vil udmærket kunne lukkes, hvis siderne er til fare for statens sikkerhed eller opfordrer til udbredelse af terror.

Det mener Christoffer Badse, som er souschef hos Institut for Menneskerettigheder.

Han fortæller, at al-Qaidas hjemmesider som udgangspunkt er et udtryk for ytringsfrihed. Og derfor er det udfra en menneskeretslig synsvinkel typisk et indgreb i ytringsfriheden at lukke disse sider.

"Men et indgreb er jo ikke det samme som en overtrædelse. Man laver også indgreb i ytringsfriheden i forhold til eksempelvis racistiske bemærkninger. Så der er ikke noget odiøst i at have begrænsninger i ytringsfriheden. Det har man i alle lande," siger Christoffer Badse.

Ifølge Christoffer Badse kan man godt kalde det en form for censur. Men det er altså noget, man har ment er berettiget censur.

Netsider rekrutterer terrorister

Forslaget om spærringen af de tusindvis af terrorrelaterede stammer fra et såkaldt paragraf-20 spørgsmål fra Folketingsmedlem Søren Espersen (DF) til justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Her spørger Søren Espersen spørger om "[…] regeringen [vil] tage initiativ til, at Al Queda's websites blokeres i Danmark, og vil regeringen i internationale fora tage initiativ til, at disse websites blokeres internationalt?"

Pointen med spørgsmålet er ifølge Søren Espersen, at al-Qaida bruger hjemmesiderne til at udsende propaganda, men også til at få nye folk til at melde sig under fanerne, har han tidligere fortalt Computerworld.

"Jeg synes, at man med den store iver, man lukker andre voldelige sider, og her nævner jeg pædofili-siderne som et godt eksempel, også må kunne gøre det andet. Altså på samme måde have mulighed for simpelthen at spærre, sådan at man ikke længere kan det bruge det her."

Spærring dårlig efterretningstaktik

Imidlertid vil ideen om at spærre de tusinder af åbne terrorrelaterede hjemmesider udfra efterforskningsmæssige interesser være en dårlig idé, vurderer tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

"Når 80 procent af al efterretningsarbejde baserer sig på åbne kilder, hvorfor så i al verden medvirke til at lukke Danmarks øjne og ører," spørger Hans Jørgen Bonnichsen.

Al-Qaida kan lukkes med grundlov

Hos Institut for Menneskerettigheder peger Christoffer Badse på, at al-Qaida er en organisation, som ville kunne forbydes i Danmark, fordi man efter grundloven kan opløse og forbyde foreninger, hvis de undergraver og prøver at ødelægge samfundet ved brug af vold.

Tidligere diskussioner om forbud mod foreninger med afsæt i grundloven er ifølge Christoffer Badse endt uden et forbud.

Eksempelvis har rigsadvokaten ved tidligere lejligheder ikke set det muligt at forbyde henholdsvis Hitz But Taria, pædofilforeningen og Hells Angeles, fordi foreningerne ikke som sådan har et samfundsomstyrtende virke.

Souschefen fortæller, at den danske grundlov på dette punkt faktisk beskytter foreninger skrappere end internationalle menneskerettigher.

Han fortæller, at folk også på andre områder udfra straffeloven er blevet dømt for at udbrede terror ved hjælp af internettet.

Terror-blokering berrettiget censur

"Man kan sige, at det er et indgreb i ytringsfriheden at sætte folk i fængsel for det. Men det er noget som både den danske straffelov og menneskerettighederne giver mulighed for," siger Christoffer Badse.

Det er ifølge Christoffer Badse ikke et krav at være fortaler for demokratiet. Man må også godt være fortaler for at afskaffe demokratiet med demokratiske midler.

"Og derfra og til terrorisme er der jo også en kæmpe forskel. Det er kun opfordring til vold og den slags, som er strafbart efter straffeloven.

Og den øvelse skal man i et demokratisk samfund være meget bevidst om, så det ikke bliver en ensretning. Hvis man ikke kunne tale imod demokratiet, kan man jo stille spøtgsmål om, hvorvidt det vitterligt var et demokrati.

Han understreger, at forbedringer af borgernes evne til at se kritisk på informationer på internettet, som eksempelvis propaganda fra terrororganisationer, er en mere holdbar løsning og mere i tråd med tradition i Danmark end internetfiltrering.

"Traditionen for foreningsfrihed skyldes netop vores kultur for at se meget kritisk på ekstremistiske holdninger," siger Christoffer Badse.

Justitsminister Brian Mikkelsen har endnu ikke besvaret spørgsmålet fra Søren Espersen.

Du kan læse spørgsmålet fra Søren Espersen i sin fulde længde her:

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S