TDC ønsker fart på bankernes mobilbetalinger

Danske Bank forventer, at mobilbetalinger udrulles i butikkerne i 2014. Det er ikke hurtigt nok, lyder det fra TDC.

Artikel top billede

Morten Hother Sørensen, der er underdirektør i TDC, kunne godt tænke sig, at der kom mere skub i mobilbetalinger via NFC-teknologien. Foto: Ulrik Jantzen

Der er i fremtiden udsigt til, at dit betalingskort kan ligge på mobiltelefonen. Du skal bare holde mobilen over til kortterminalen i butikken, og så kan du gennemføre betalingen som ved en Dankort-betaling. Betalingsdataene overføres trådløst via NFC-teknologien, der er at finde i telefoner fremover.

Bankerne i Europa er indstillet på sådan en model, og produktchef Mette Grimm Munck fra Danske Bank har tidligere fortalt til Computerworld, at hun forventer systemet rullet ud i 2014.

Det er dog ikke godt nok, lyder det fra TDC's underdirektør, Morten Hother Sørensen.

"Det tager al, al for lang tid, for kunderne vil gerne have det her, og teknologien er der. NFC fungerer allerede i bedste velgående i Asien. Nokia og de andre store kommer nu med NFC-chips," siger han.

Kan fastholde kunderne

I dag kan landets mobilkunder betale bus- og togbilletter flere steder i landet via overtakserede sms'er, mens det ikke er muligt at bruge mobilen til betalinger i butikker. Det er en tjeneste, som TDC gerne vil tilbyde sine kunder, og på sigt skulle det med gerne medvirke, at færre kunder forlader selskabet.

"Vi står stærkere som udbyder ved at tilbyde sådan en service, så jeg vil kalde det en positiv måde at fastholde sine kunder på og ikke en negativ måde. Vi tror, at jo flere relevante tjenester, vi kan tilbyde kunderne, jo mere loyale bliver de over for os," siger han.

Som eksempel fremhæver han musiktjenesten TDC Play som et tilbud, der ifølge ham knytter kunderne tættere til TDC.

Til gengæld erkender han, at TDC ikke kommer til at tjene på transaktionerne, der går igennem mobiltelefonen. Det kommer til at ske via den trådløse NFC-teknologi, der fungerer uafhængigt af operatørnetværk.

TDC: Bankerne skal betale os

I stedet forudser Morten Hother Sørensen, at TDC kan hente penge ved at distribuere den ny type SIM-kort, hvorpå kreditkortene skal ligge.

"Det er en service, som vi kan tilbyde bankerne, men det kræver, at bankerne betaler for den service. Det koster mere at købe de nye avancerede SIM-kort, og der skal bruges tid og ressourcer på at lægge disse betalings-id'er ned på SIM-kortene. Det vil så blive vores forretningsmodel," fortæller Morten Hother Sørensen.

Bekymring hos Forbrugerrådet

Hos Forbrugerrådet er økonom Troels Hauer Holmberg lidt betænkelig ved, at kreditkort skal lægges ned på mobiltelefonernes SIM-kort. Han frygter, at det gør det sværere at skifte bank, når der kommer yderligere end aktør ind over.

I forvejen mener han, at konkurrencen på bankmarkedet ikke fungerer optimalt, fordi meget få bankkunderne skifter bank, selvom forskellene kan være store. Imens frygter han også, at det bliver sværere at skifte teleselskab, hvis alle disse data skal flyttes fra et SIM-kort til et andet.

"En mulig løsning kunne være, at man indfører en form for SIM-kort-portabilitet, så kortet kan tages med fra udbyder til udbyder for at undgå, at det skulle blive en hindring for at skifte bank eller mobiloperatør," siger Troels Hauer Holmberg.

Morten Hother Sørensen hos TDC mener dog ikke, at den model er gangbar.

"Vi kommer ikke i en situation, hvor man kan fastholde SIM-kortet og samtidig skifte udbyder, fordi SIM-kortet knytter sig til den netværks-id og den infrastruktur, vi (TDC, red.) har," forklarer han.

Morten Hother Sørensen fremhæver samtidig, at det er blevet nemmere at skifte telefon og udbyder, end det var tidligere.

Det første skridt var, at telefonnumre kunne flyttes, og siden er det blandt andet blevet muligt at tage backup af ens kontakter og anden mobildata.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21 april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job