"Vi er stolte af vores lokaler"

It-arbejdspladsen: Da Rudersdal kommunes it-afdeling skulle flytte, var det ikke med alles gode vilje. Men ved at lade medarbejderne bestemme indretningen blev flytningen vendt til noget positivt.

Artikel top billede

It-chefen i Rudersdal Kommune, Mogens Dam, er overbevist om, at medarbejdernes indflydelse på kontorindretningen har betydet, at folk er endt med at være glade for deres arbejdsplads. Foto: Kenneth Hansen (Foto: Kenneth Hansen)

Der er ikke nogen énmandskontorer i Rudersdal Kommunes it-afdeling. Og det er der en helt enkel årsag til, forklarer kommunens it-chef, Mogens Dam.

"På et énmandskontor kommer man meget nemt til at indrette sin egen lille verden. Det vil vi helst undgå," siger siger.

Udtalelsen efterfølges af latter, fordi han godt selv kan se det ironiske i, at vi netop sidder på et énmandskontor. Chefens kontor.

Det var nogle bærende vægge, der betød, at Mogens Dam fik sit eget kontor. Selv ville han ikke have noget imod, at der kun var en halv væg mellem ham og medarbejderne.

"Nogle gange er det da lidt øv, at jeg ikke hele tiden kan følge med i, hvad der foregår i afdelingen," siger han.

Men det er nu meget godt, det er sådan. Nogle gange har it-chefen i Rudersdal Kommune nemlig brug for at kunne tale med en medarbejder under fire øjne. Ligesom der også kan være telefonsamtaler, hvis indhold ikke skal deles med alle lige med det samme.

Og så ved han, at hans medarbejdere har det fint med, at det kun er ham, der har sit eget kontor. Det er nemlig medarbejderne, der selv har bestemt, hvordan kontorerne er indrettet.

Selvom han indrømmer, at ledelsen har forsøgt at påvirke beslutningsprocessen i en bestemt retning, understreger Mogens Dam, at det er medarbejderne, der har haft det sidste ord.

"Hvis stemningen havde været for enkeltmandskontorer til alle, så var det blevet sådan. Men sådan var det heldigvis ikke," siger han.

Har lettet flytning

Mogens Dam fortæller, at der var en del utilfredshed med beslutningen om, at afdelingen skulle flytte fra Holte til Birkerød. I den forbindelse er han overbevist om, at medarbejdernes indflydelse på indretningen af kontorerne har betydet, at folk alligevel er endt med at være glade for den nye arbejdsplads.

"Det har betydet, at folk er gledet lige ind og synes, det er godt at være her," siger han.

Han mener, at det giver medarbejderne en vis tryghed, at de selv har haft indflydelse på de fysiske rammer og selv har bestemt, hvor de skal sidde og sammen med hvem.

Desuden betyder det, at medarbejderne har et særligt ejerskab over de nye lokaler.

"Vi er stolte af vores lokaler," siger han.



Det er kun chefen, der har sit eget kontor. Foto: Kenneth Hansen

Læs mere:
Sådan indretter du det bedste it-kontor

Masser af plads i palads af glas

Fra drift til udvikling

It-afdelingens fokus har de seneste år bevæget sig fra ren drift over mod mere udviklingsarbejde. Det har haft betydning for indretningen af de nye kontorer.

I forbindelse med udviklingsarbejde er det nemlig nødvendigt at vidensdele på tværs af forskellige teams. Og til det formål fungerer storrumskontorer godt.

"Det skaber en god synergi, at vi er gået fra mindre enheder til større enheder," siger Mogens Dam.

Helt konkret er afdelingen spredt ud over to etager i en ældre bygning, der tidligere har fungeret som musikskole.

På øverste etage bor helpdesk-afdelingen i ét stort lokale. Det gør de ud fra den betragtning, at de ansatte her beskæftiger sig med samme type arbejde. Desuden er der på denne etage plads til at føre mere højlydte telefonsamtaler.

På etagen under er der tre kontorer og et lille lokale, der kan bruges til møder eller stillerum efter behov. På det ene kontor sidder server- og netværksafdelingen, og på den anden side af gangen sidder sikkerhed og projektledelse. Og så er der chefens kontor længere nede ad gangen. Lige overfor tekøkkenet.

"Vi har kun én opvaskemaskine og én mikrobølgeovn, for på den måde er folk nødt til at besøge begge etager i løbet af en arbejdsdag," siger Mogens Dam.

Han havde allerhelst haft sine medarbejdere samlet på én etage, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, er det en måde at få de to etager til at komme hinanden ved, at de praktiske funktioner er delt imellem dem.



Server- og netværksafdelingen sidder samlet i ét lokale. Foto: Kenneth Hansen

Oprydning hver anden måned

Det er ikke kun kontorernes layout, der bliver taget hensyn til i afdelingen. Også hvad der ligger på bordene og står i gangene, har ledelsens opmærksomhed.

"En it-afdeling kan meget nemt sande til i kabler og gamle maskiner," siger Mogens Dam.

Han fortæller, at der cirka hver anden måned bliver taget initiativ til oprydning på skrivebordene, så der forbliver ryddeligt og pænt i afdelingen. Det er for det meste lederen af supportafdelingen, der tager initiativet, men hvis det bliver særligt slemt, kan han også selv finde på det.

"Det er ikke alle, der bryder sig om at arbejde med meget rod omkring sig," siger han.


Sikkerhedsafdelingen i Rudersdal Kommune. Foto: Kenneth Hansen

Langt til toppen

Mogens Dam er rigtig glad for sin it-afdeling, og der er ikke meget, han ville ændre på, hvis han kunne. Dog påpeger han, at der lidt for langt til direktionsgangen på rådhuset i Holte.

"Det kræver lige, at man tager sig sammen til at komme til Holte en gang i mellem," siger han, med henvisning til, at han ikke længere støder på direktionen på vejen til og fra sit kontor.

Han synes dog, at det er en så tilstrækkelig it-mindet kommune, at afdelingen ikke forsvinder ud i glemslen.

"Før i tiden kunne it-afdelingen godt være noget, ledelsen glemte at tage med i sine beregninger, men her oplever jeg, at de interesserer sig for, hvad vi foretager os," siger han.

Selv mener han, at det er vigtigt at være tæt på sine ansatte.

"Jeg tror ikke på, at man kan være leder og sidde et helt andet sted. Det optimale er, at man er så tæt på medarbejderne som muligt," siger han.

Det er et år siden, it-afdelingen flyttede ind de nye lokaler, der til dagligt huser 23 it-medarbejdere.



En affolket helpdesk-afdeling. Mødebordet er fra IKEA. Foto: Kenneth Hansen

Læs mere:
Sådan indretter du det bedste it-kontor

Masser af plads i palads af glas

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Driftskoordinator til Cyberdivisionens Operationscenter i Hvidovre

Københavnsområdet

G. Tscherning A/S

IT & Digitaliseringsansvarlig

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S