Her er de Konservatives lokale it-profil

Kommunalvalg 2009: Mogens Lønborg fra København vil bruge penge fra dyre konsulentrapporter og Ungdomshuset til it-investeringer. "Der er spildt mange millioner kroner på det," siger han.

Artikel top billede

Foto: Sara Skytte.

De Konservative har peget på 57-årige Mogens Lønborg som partiets lokale it-kandidat.

Han stiller op i København, hvor han i forvejen sidder som sundheds - og omsorgsborgmester.

Mogens Lønborg er ikke i tvivl om, hvor pengene til it-investeringer skal komme fra.

"Jeg vil ikke bruge penge på Ungdomshus, lukning af Nørrebrogade, kanondyre konsulentrapporter og projekter, der alligevel ikke kan blive til noget - for eksempel betalingsring og billige boliger. Der er spildt mange millioner kroner på det," siger han.

Han peger på, at it-indsatsen i næste valgperiode skal sættes ind på skoleområdet, ældreområdet og i administrationen.

På ældreområdet skal kommunen ifølge Mogens Lønborg benytte sig af alle former for it.

"Det er lige fra intelligente robotsæler, der er til gavn for demente, til tv-kommunikation, der gør det muligt for en plejehjemsbeboer at kommunikere med sin familie i en anden landsdel," siger han.

Han forklarer, at han allerede har sat fokus på it i ældreplejen i den forgange valgperiode, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har oprettet et sekretariat for innovation og forskning.

Der er ifølge borgmesteren igangsat et samarbejde med en række virksomheder, der har fået mulighed for at drive brugerdrevet innovation på Sølund, der er Danmarks største plejehjem.

"Her udvikler de produkter til fremtidens gode ældreliv. Et fantastisk projekt, synes jeg," lyder det fra Mogens Lønborg.

Barriere for it-udviklingen

Han mener samtidig, at de største barrierer inden for it-udviklingen på ældreområdet er vanetænkning.

"Vi skal være lynhurtige til at tilpasse os fremtidens ældre, der jo ikke er fremmede over for it. Der er også behov for efteruddannelse af medarbejderne, da en del af dem ikke er så stærke i at bruge it," siger han.

Mens det inden for skoleområdet ifølge Mogens Lønborg mere er et spørgsmål om nytænkning.

Han peger på, at der er flere fantastiske it-muligheder.

"Man kan for eksempel komme i kontakt med andre lande i løbet af to sekunder via e-mail, det må man kunne bruge meget mere i sprogundervisningen, end man gør i dag," lyder det.

Mere generelt er det en kæmpe barriere, at man tænker alt for kortsigtet og ikke laver de nødvendige investeringer i it, der tjener sig hjem på lang sigt, mener han.

"Selv store investeringer kan være rentable i det lange løb - for eksempel i administrationen," siger Mogens Lønborg.

"Man skal have mere fokus på værdien af langsigtede investeringer og "turde" bruge penge på det, da de kommer ind igen," siger han.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job