Veteran-database giver problemer hos TDC

TDC jagter en ukendt fejl i en veteran-database, som siden torsdag har givet periodiske fejl på 30.000 erhvervsnumre.

Artikel top billede

En stadig ukendt fejl i et ældre databaseanlæg til nogle centraler hos TDC betyder, at omkring 30.000 erhvervs-telefonnumre i 70-serien har vært ramt af periodiske fejl siden torsdag.

Samtidig er kunder med tjenesten Duet også ramt af fejlen, som geografisk er spredt ud over hele landet, skriver TDC på deres driftsinformationsside.

Modent udstyr

Erik Mønster, som er funktionsleder hos TDC, fortæller, at årsagen til fejlen er opstået i nogle ældre HP-maskiner, som håndterer en Sybase-database, som lagrer informationerne til det intelligente netværk ovenpå almindelige telefoncentraler.

Systemet styrer de intelligente services, som gør det muligt for kunder med personligt nummer eksempelvis selv at viderestille telefonnumre og ændre i tjenesten.

Han fortæller, at teleselskabet sammen med eksperter fra Holland er i færd med at jagte årsagen til problemerne, blandet andet ved at gennemgå systemets transaktionslogs.

Gamle HP-maskiner

"Det er nogle meget gamle HP-maskiner, som vi i forvejen er ved at evaluere en udskiftning af. Men det har fungeret i mange år uden problemer," siger Erik Mønster.

Han fortæller, at maskinerne torsdag begynter at gå op på 100 procent load i korte perioder.

"Og så smider maskinen selvfølgelig de processer, som håndterer vores tjenester," siger Erik Mønster.

Det er mens denne overload forekommer, at kunderne oplever periodiske fejl, hvor man ikke kan anvende telefonnummeret eller betjene omstilling og andre ekstra funktioner, som er knyttet til tjenesten.

Imidlertid optræder problemet tilsyneladende kortvarigt, hvorefter systemet virker fint igen.

Ifølge Erik Mønster er der i princippet tale om fire databaser, som i et replikeret set-up håndterer opgaverne omkring de intelligente services.

Derfor er planen nu at undersøge om fejlen optræder på alle udgaver af de fire databaser, fortæller Erik Mønster og oplyser, at der ikke har været ændret på systemet eller lignende, før problemet opstod.

Ekstra system i standby

Han fortæller, at TDC har et ekstra system standby, som kan startes, hvis det ikke lykkes at finde og rette fejlen i det fejlramte database-system.

I forvejen kører systemet dubleret i Århus og København, og TDC råder desuden over et ekstra system.

Men indtil weekenden sænker sig, er planen dog at sørge for at holde det humpende system kørende.

"Det kører nu og her, og vi tror at vi kan holde det kørende i dag uden problemer," siger Erik Mønster.

Når mørket sænker sig, er ideen at grave dybere og teste nogle af de mulige løsninger på problemet, som analyserne viser frem til, forklarer TDC.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo