Sådan presser du dine print-omkostninger i bund

Det er dyrt at printe. Her får du en række nemme metoder til at nedbringe dit forbrug af blæk og toner.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I dag kan man købe en fremragende printer for næsten ingen penge. Men købsprisen kan være misvisende.

Det er nemlig blæk og toner, der udgør den virkelige omkostning ved printere.

Der går ikke lang tid, før man har brugt flere penge på ny blæk eller toner, end man har brugt på at købe printeren.

Med dette i tankerne kommer her en række råd til, hvordan du kan spare penge, når du printer.

Print kun det nødvendige

Den bedste måde at spare penge på i forbindelse med print, er kun at printe, når du virkelig har brug for det:

E-mail

Er det virkelig nødvendigt at printe den e-mail, du lige fik fra din chef eller klient? Og hvis det er tilfældet, er det så nødvendigt at printe dens fulde længde?

Hvis du ikke har brug for hele e-mailen - inklusive signatur og hele baduljen - er det som regel muligt at kopiere de vigtige afsnit, indsætte dem i et tomt dokument og i stedet printe dette.

Og hvis dokumentet er nogle få linjer længere end en enkelt side, kan du markere al teksten og sætte skriftstørrelsen ned, så teksten kan være der.

En anden løsning til at spare noget plads er ved at omformatere e-mailen, så du undgår linjeskift.

Herved kan du nemt reducere en e-mail på 80 linjer til kun 50 linjer, da e-mail, alt afhængig af hvordan de er sendt, ofte er formateret med fast længde på linjerne.

Websider

Når du printer en side fra internettet, er der stor risiko for, at du ender med en hel bunke papir, selv om kun en enkelt af disse sider har det indhold, du skulle bruge.

Afhængig af hvordan en webside er designet, kan man ende med et underligt resultat, når siden printes ud.

Man kan komme ud for, at sidebjælker bliver printet under sidens hovedindhold eller at store mængder indhold i bunden af en siden ender med at bruge et ekstra ark papir.

En specifik artikel fra et nyhedssite optog som udskrift tre A4-sider, men det egentlige indhold stod nederst på anden side.

Visse websites tilbyder en særlig formatering af deres sider specielt til udskrifter.

Man kan som regel få sider vist på denne måde ved at klikke på et link, der hedder noget med "print," eller på et lille ikon af en printer.

Dette er for at spare dig for at printe reklamer og få klodsede sideskift.

Ofte sættes disse udskriftsformaterede sider dog op med en større skriftstørrelse af hensyn til læselighed.

Men hvis du forsøger at skære ned på papirforbruget, kan du kontrollere ved hjælp af en udskriftsvisning, om du kan nøjes med at få teksten i en mindre skiftstørrelse.

Hvis det er tilfældet, så luk dialogboksen igen og sæt skriftstørrelsen ned på websiden ved hjælp af Command- og minus-tasten (-), hvis du bruger en Mac, eller Ctrl- og minus-tasten, hvis du bruger en pc.

Dette kan ofte spare dig for en ekstra side eller to.

Maksimer din papirudnyttelse

Én ting er at printe mindre, men der er også flere gode måder til at få så meget som muligt ud af den mængde papir, man bruger:

Tøm din papirkurv

Du har sandsynligvis en stor bunke printede sider liggende i din papirkurv, medmindre du hovedsagligt printer rapporter og præsentationer eller gemmer alle dokumenter i et arkiv,

En nem måde at spare penge på er, at udnytte papir du i forvejen har printet på. Vend stakken på hovedet og læg den tilbage i printeren, så kan du printe på den tomme side af hvert ark.

Print på begge sider

Hvis du har en nyere printer, så sørg for at benytte dig af dens muligheder.

Mange printere kan automatisk printe på begge sider af et ark, hvilket betyder, at du kan spare papir i stor stil uden at gøre noget ekstra for det. Ofte skal der ikke mere til end at sætte flueben i en enkel valgmulighed under eksempelvis Egenskaber eller Indstillinger i Udskriv-dialogen.

Du kan også komme ud for, at det er nødvendigt først at printe alle de ulige sider, så vende arkene og derefter printe de lige.

Det er dog i dette tilfælde en god idé at starte med en test på kun et par sider, så du er helt sikker på at vende arkene rigtigt, når de skal i printeren igen.

Print flere sider per ark

Hvis du har brug for at printe et dokument blot for at se layoutet, så kan du forsøge dig med at printe flere sider per ark.

Hvis du tænker dig lidt om, når du printer, kan du spare en formue på blæk og toner. Det eneste, du har brug for at gøre, er at følge nogle af disse enkle trin.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen