Kommunale økonomi-chefer løsner tætte bånd til KMD

De kommunale økonomidirektørers forening har flere år i træk holdt sin generalforsamling sammen med et KMD-seminar. "Nu vil vi selv," lyder det fra formanden.

Artikel top billede

I de seneste uger er det kommet frem, at kommunaldirektører fik AC/DC- og Madonna-koncerter betalt af KMD, mens andre modtog fodbold- og håndboldbilletter ulovligt fra KMD.

Det fik KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, til at stoppe gaveregnen.

Også på en anden front går det til syneladende i den rigtige retning.

I hvert fald har de kommunale økonomidirektørers forening i flere år i træk holdt sin generalforsamling sammen med et KMD-seminar. Fremover står foreningen selv for arrangementet, hvilket høster ros fra forvaltningsekspert.

"Det går i hvert fald i den rigtige retning," siger lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Sponsor-tilknytning

I dag udsender KMD fortsat invitationerne, hvor KMD's logo fremgår. Ligesom tilmeldningerne skal ske via KMD's hjemmeside.

Men i modsætning til de tidligere år står foreningen selv for programlægningen.

"Allerede i 2008 fik vi lov at sige, at det var et fælles arrangement. Og nu er det så vores eget arrangement," siger formand for Økonomidirektørforeningen, Flemming Storgaard, der til daglig er direktør i Ikast-Brande Kommune.

Han forklarer, at foreningen til arrangementet i 2009 havde 12 stande, hvor forskellige firmaer og organisationer købte sig ind. Han vil dog ikke røbe, hvor meget de betalte.

"Det vil jeg ikke sige, men det er markedspris. Det er et tocifret tusindkrone-beløb," siger han.

Flemming Storgaard forklarer, at KMD dog intet kontant betalte. To af de tolv stande betalte nemlig via andre ydelser.

"KMD betalte med andre ydelser end pengeydelser, som ved at stå for tilmeldning, udlevering af navneskilte og andre praktiske ting," siger han.

"Man skal passe på ikke at komme for tæt på. Så vi vil ikke have, de betaler noget foruden den praktiske bistand for standene," siger Flemming Storgaard.

Forening vil selv

Hvorfor gik I væk fra 2007- og 2008-konceptet til nu, hvor I selv står for det?

"Vi vil gerne selv. Vi vil gerne have tilskud fra folk, men vi vil selv tegne foreningen og selv bestemme hvilke indlæg, der skal være," siger han.

"Hvis det er rent KMD-arrangement, så har jeg også svært ved at ligge navn til, hvis de skal komme med syv indlæg om deres fortræffeligheder," siger han og tilføjer, at udviklingen er sket i fuld overensstemmelse med KMD.

I 2009 var der tre KMD-folk på programmet, men også daværende indenrigsminister Karen Ellemann (V). Hun ville, ifølge Flemming Storgaard, næppe være kommet, såfremt det var et "rent KMD-arrangement".

"KMD må gerne være hovedsponsor. Det skal bare være ind ad hoveddøren," siger Flemming Storgaard.

Sovset godt ind i tidligere år

Ved de fælles arrangementer er der hvert år blevet holdt talrige oplæg af KMD-folk om selskabets produkter.

Herunder det Opus-system, der har været megen kritik af, fordi det ikke blev sendt i udbud i op imod hver tredje kommune.

I sagen om de manglende udbud har kritikken fra blandt andre partiet Venstre gået på, at der har været loge-lignende forhold mellem KMD og de kommunale embedsfolk.

KMD var tidligere ejet af kommunerne selv, men har skulle agere på almindelige konkurrencevilkår igennem flere år.

I 2008 blev selskabet solgt til en kapitalfond, således at de sidste ejer-bånd til det offentlige blev hevet helt over.

Ekspert: Mildt sagt uheldigt
De kommunale økonomidirektørers forening var da også for tæt tilknyttet den danske it-leverandør i 2007 og 2008, vurderer en ekspert.

I 2007 blev generalforsamlingen holdt klokken 10.30, og efter frokost stod to KMD-folk på programmet med præsentation af blandt andet KMD's Opus.

Det fælles arrangement over to dage fandt sted på Comwell Rebild Bakker.

I 2008 lød teksten på KMD's hjemmeside: "Økonomidirektørforeningen afholder sammen med KMD igen i år et seminar, hvor temaet er Økonomistyring. Økonomidirektørforeningens generalforsamling indgår som en del af seminaret."

Ved dette fælles arrangement var generalforsamlingen lagt klokken 16.45 umiddelbart inden "Middag og underholdning" klokken 19.30.

"Det så ikke supergodt ud," siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Han forklarer, at kommunernes økonomidirektører burde holde en vis afstand til leverandører til kommuner.

Sten Bønsing understreger, at denne armslængde til leverandører skal værne om borgernes tiltro og tillid til myndighederne, således at der ikke måtte herske den mindste tvivl om, hvorvidt der træffes beslutninger på et sagligt grundlag, hvor andre forhold ikke spiller ind.

"Derfor var signalet ved disse arrangementer mildt sagt uheldigt," siger lektoren.

Hvorvidt det ligefrem var ulovligt ifølge forvaltningsloven, er mere usikkert, forklarer han.

Sten Bønsing vurderer, at foreningens koncept i 2009 overholder loven.

"Det ser ud til at være på den rigtige side," siger Sten Bønsing.

KMD var fødselshjælpere

Priserne for deltagerne de tre år gik fra 2.995 kroner per person inklusiv overnatning og forplejning til 4.295 kroner per person inklusiv overnatning og forplejning i 2009.

Flemming Storgaard understreger, at deltagerne selv betalte for alle opholdene.

Direktøren mener ikke, at foreningen i dag er for tæt på KMD.

"Det vil jeg mene. Det kan jeg slet ikke se, fordi vi er ligeså tæt på Deloitte (der har købt en stand, red.) for eksempel."

"Vi er glade for KMD, blandt andet fordi de har været fødselshjælpere. Imidlertid er vi nu vokset os store og stærke, og vi er enige om, at foreningen i dag både kan og skal stå på egne ben," siger Flemming Storgaard fra Ikast-Brande Kommune.

Foreningens møder hos KMD

Efter Computerworld henvendelse til Flemming Storgaard blev foreningens samarbejdsaftale med KMD lagt på foreningens hjemmeside.

Her fremgår det blandt andet, at der af og til bliver holdt foreningsmøder i KMD's lokaler i Aalborg.

Men det afviser formanden skulle være et problem.

"Nej, heller ikke som formand mener jeg, at det giver os problemer, om møderne afholdes hos vore potentielle leverandører," siger han.

Flemming Storgaard oplyser, at det også sker hos andre leverandører.

"Næste gang, jeg skal til bestyrelsesmøde vil det ske i KommuneKredits lokaler. Kommunekredit er en potentiel finansiel leverandør til kommunerne," siger formanden.

Invitationerne

Læs invitationerne til de tre arrangementer:

Eksterne links:
2007-invitationen.

2008-invitationen.

2009-invitationen.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S