Jan Kold, it-direktør i Region Hovedstaden tror grundlæggende på den serviceorienterede arkitektur, men han har efter dannelsen af Region Hovedstaden, hvor HS, Frederiksborg Amt, Københavns Amt samt flere mindre enheder blev lagt sammen, fået et realitetscheck med hensyn til robustheden og skaleringsevnerne for nogle SOA-baserede systemer.
Kan SOA skalere?
"Op til fusionen i Region Hovedstaden kørte både HS og Københavns Amt en ret aggressiv SOA-strategi. Da vi desværre måtte lukke nogle af de store projekter som var baseret på SOA, så ændrede jeg lidt på mine prioriteter. Fra at have været med til aktivt at promovere SOA, kom jeg frem til, at SOA-tankegangen med vores størrelse ikke altid var robust eller moden nok," siger Jan Kold.
"SOA er jo et vidt begreb, men de af vores systemer, der bygger på en række fælleskomponenter og/eller services, der synes jeg, at vi oplever problemer med at kunne skalere op på Region Hovedstadens niveau," siger Jan Kold, der grundlæggende mener, ideen med SOA er fornuftig, men at man skal være påpasselig med den arkitektur for store kritiske systemer.
"Jeg tror, at SOA er rigtig, men skal man op og bruge det på de rigtigt store kritiske systemer, så mangler de efter min mening lidt modenhed endnu, før SOA er tilstrækkelig driftssikker," lyder det fra Jan Kold.
Arkitekter tror på SOA
Det har været god latin i mange år, at en serviceorienteret arkitektur er vejen til fleksible systemer, der er gode til at understøtte forretningsbehovene.
"Ja, mine arkitekter siger da også, at SOA er den rigtige arkitektur. Hvis du spørger beslutningstagerne i projekterne, vil du nok få et lidt andet svar. Her kan man godt se fornuften i SOA, men det vi oplever er, at vi har svært ved at få leverancerne igennem til tiden og økonomien hænger ofte ikke sammen, eller det er ikke tilstrækkeligt forudsigeligt," siger Jan Kold.
Driftsfolkenes problemer
Samtidigt peger han på et andet problem i forbindelse med et it-miljø der er baseret på services, som genbruges af forskellige systemer. Driftsfolkene har besvær med at supportere og fejlfinde i de servicebaserede systemer tilstrækkeligt effektivt.
"En anden udfordring er intern drifts support af de servicebaserede systemer. Det nytter ikke, hvis dem der skal drifte systemerne, ikke kan hitte rede i alle de sammenhænge der er. De skal have mulighed for at handle proaktivt," mener Jan Kold og uddyber:
"Der er et stykke vej endnu. Hvis en connection er nede, og den begynder at blive flaskehals, hvordan opdager driftsfolkene så lige at den connection er nede? Det skal overvåges og der skal kunne ageres hurtigt på det, fordi en lille flaskehals langt nede i et system får konsekvenser for måske 17 andre systemer og så slår det virkeligt igennem. Måske er det en lille service, som man måske ikke har vurderet som vital, der pludselig kan gå hen og blive meget vital," siger Jan Kold.
Senest har Jan Kold oplevet problemer med laboratorie-systemet Labka II.
Labka II skal nok komme til at virke
I forbindelse med etableringen af Region Hovedstaden blev en række it-projekter i hospitalssektoren gennemgået. Også laboratoriesystemet Labka II.
"Da vi kommer til Labka II, må vi gøre os nogle meget grundige overvejelser om det er noget vi tror på eller om det er noget vi vil skippe," siger Jan Kold.
Efter grundige drøftelser med direktion og leverandør beslutter Region Hovedstad sig for at fortsætte med systemet.
Fin funktionalitet - ikke overbevisende oppetid
"Vi vælger at tro på det på det tidspunkt. Efterfølgende har det vist sig at være med god grund, fordi brugerne er glade for systemet rent funktionalitetsmæssigt," siger Jan Kold.
Han betegner det som et avanceret laboratoriesystem, der når det fungerer lever op til brugernes krav.
Problemet er blot, at det ikke altid fungerer.
I den seneste måned har der været 6 nedbrud af 10-15 minutter og nu ønsker Jan Kold en periode på minimum 4 uger uden driftsforstyrrelser førend han ruller systemet ud på de tre sidste hospitaler i Region Hovedstaden; Herlev, Glostrup og Gentofte.
"Vi har haft en periode hvor vi har arbejdet intensivt med at få svartiderne gode - eller gode nok - ligesom robustheden i applikationen skal gøres bedre.
Der er allerede sket forbedringer på de områder," siger Jan Kold, der er fortrøstningsfuld med hensyn til at Labka II kommer til at fungere uden driftsforstyrrelser.
Den seneste melding er, at leverandøren af noget middleware har erkendt, at der er en fejl i deres systemsoftware.
"Jeg er da også overbevist om, at det her nok skal blive løst, men jeg tør jo ikke sige på nuværende tidspunkt, om leverandørens fejlrettelse vil løse alle vores problemer," siger Jan Kold
Kontrolleret udrulning
Til forskel fra Digital Tinglysning som har haft store problemer i lang tid, har Region Hovedstaden ikke valgt en big bang implementering af Labka II.
I stedet har man valgt at rulle systemet ud på et hospital af gangen.
"Vi tager et laboratorium og de afdelinger der hænger sammen med det på et hospital, så det bliver et mini big bang.
Nu er vi så der, hvor vi oplevede en grænse, hvor vi ikke kunne følge med i svartider og fik øget ustabilitet.
Vi har derfor en timeout, indtil de her ting er fiksede. Vi vil have en stabil driftsperiode, inden vi går videre.
Det er den måde jeg tænker på i øjeblikket. Måske er det lidt kedeligt, men det er sjovere for mig, at jeg har et hospital, der kører.
