Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal nu forholde sig til, at kapitalfonden EQT via købet af KMD i 2008 i disse år scorer tårnhøje prisstigninger ude hos kommunerne.
Der er tale om stigninger på over 50 procent over en årrække hos nogle af landets største kommuner på de de systemer, som KMD har monopol på at levere.
Ministeren skal i den forbindelse blandt andet svare på, hvad det offentlige vil gøre for, at der skabes konkurrerce og åbne standarder på systemerne.
Salg længe undervejs
Første gang, der for alvor kom gang i tankerne om at sælge KMD, var tilbage i juni 2005.
Dengang fremlagde Randers Byråd med borgmester Michael Aastrup Jensen i spidsen et forslag om at sælge kommunernes it-selskab.
Men i marts 2006 nedstemmes forslaget på årets delegeretmøde hos KL.
Men i juni 2006 forbyder en ny lov fra Folketinget kommunalt ejede selskaber at få mere end 25 procent af deres omsætning fra det private marked.
Det tvinger KL til med tiden at sælge KMD, men selskabet har en dispensation fra loven, der gælder til 2012.
Meget tyder dog på, at KL kort efter, den nye lov blev vedtaget, indså, hvilken vej det ville gå - og man begyndte derfor at klargøre KMD til et salg.
I hvert fald lyder det i et indlæg fra medarbejdernes repræsentant Erik Lykke i KMD's bestyrelse, at bestyrelsen hurtigt, efter loven blev vedtaget, hoppede i arbejdstøjet.
Hurtigst muligt salgsklar
"Den nuværende bestyrelse i KMD A/S besluttede kort efter lovens vedtagelse, at virksomheden hurtigst muligt skulle gøres salgsklar, således at salget kan foregå i denne bestyrelsesperiode, der slutter i maj 2010."
"Hvorfor nu det? Af den simple årsag at jo tættere vi kommer 'bagkanten' den 31. december 2011, jo mere kommer salget til at ligne en tvangsauktion," skrev han.
Siden har KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, i et interview forsvaret de store prisstigninger på over 50 procent på monopol-systemerne.
Han afviste, at flere af prisstigningerne skulle være et led i at klargøre KMD til salg.
Hvornår startede forberedelsen af salget af KMD?
"Jeg ved ikke, om der er nogen bestemt nogen bestemt dato for, hvornår folk begynder at snakke om den slags ting.
Men vi blev overdraget i marts 2009. Og der havde processen været i gang i det meste af et års tid."
Så de her prisstigninger har intet at gøre med en klargøring til salg af KMD?
"Hvilke prisstigninger snakker du om?"
Dem omkring for eksempel København og Århus Kommune?
"Nej, overhovedet ikke. Det kan jeg klart afvise.
Den aftale med Århus blev indgået, længe inden vi overhovedet talte om en salgsproces for KMD.
Så det har ikke noget på sig," sagde Lars Monrad-Gylling dengang.
EL: Burde aldrig være solgt
Det er Enhedslisten, der stiller Claus Hjort Frederiksen spørgsmål i Folketinget.
"KMD burde aldrig have været solgt, det var en rigtig god idé, at kommunerne i fælleskab gennem KL ejede et sådant selskab," siger it-ordfører Per Clausen.
Han forklarer, at KL kunne have beholdt KMD, hvis staten havde accepteret, at KL var en privat forening, men et var afgørende for regeringen at få KMD privatiseret.
"Når det var så vigtigt for staten burde den i det mindste have sikret sig, at monopol-systemerne ikke blev solgt sammen med KMD," siger Per Clausen.
Han mener, at det er helt forventeligt, at en kaptalfond går efter at få den størst mulige fortjeneste.
"Derfor er der ikke noget overraskende ved, at dette sker," siger Per Clausen.
Fremadrettet bør kommunerne frigøre sig fra alle systemer, som gør dem afhængige af private monopoler, mener ordføreren.
"Dette burde ske i et samarbejde mellem kommunerne, og hvis lovgivningen forhindrer et sådant samarbejde, bør reglerne ændres," siger Per Clausen.
Tidslinje for KMD-salg
Kommunedata blev skabt i 1972 ved at lægge en række kommunale edb-centraler sammen.
Navnet er siden skiftet til KMD, og Kommunernes Landsforening (KL) blev eneejer, efter at Amtsrådsforeningen trådte ud i år 2000.
August 2003
KL beslutter at lægge KMD over i et holdingselskab. Det gør det juridisk muligt at sælge selskabet.
Juni 2005
Randers Byråd med borgmester Michael Aastrup Jensen i spidsen fremlægger forslag om at sælge KMD.
Marts 2006
Salget af KMD nedstemmes på årets delegeretmøde hos KL.
Juni 2006
En ny lov forbyder kommunalt ejede selskaber at få mere end 25 procent af deres omsætning fra det private marked. Det tvinger KL til med tiden at sælge KMD, men selskabet har en dispensation fra loven, der gælder til 2012.
Juni 2007
Administrerende direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling, melder, at firmaet er ved at nå 25 procent omsætning fra private kunder.
Maj 2008
KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, bekræfter, at KMD nu henter mere end 25 procent af omsætningen uden for det kommunale marked. Det giver tre år til et salg af KMD, med mindre virksomheden får dispensation fra lovgivningen.
September 2008
KMD og KL offentliggør, at der er lavet en overgangsaftale, som en eventuel køber af KMD skal underskrive. Aftalen sikrer kommunerne leveringssikkerhed. KMD's bestyrelse har salget på dagsordenen.
December 2008
KMD sælges til kapitalfonden EQT. ATP er medinvestor.
Spørgsmål til ministeren
Enhedslistens it-ordfører, Per Clausen, har stillet nedenstående spørgsmål til Claus Hjort Frederiksen:
Mener ministeren idag, at det var klogt at sælge alle KMD's de facto monopol-systemer til en kapitalfond i 2008?
Har ministeren eller ministeriet advaret Kommunernes Lansdsforening om, at et KMD ejet af en kapitalfond, kunne finde på at misbruge deres de facto monopol?
Efter at KMD har varslet prisstigninger på mere end 50 procent (jf. bl.a. Computerworld.dk 9. februar), bedes ministeren oplyse, om det offentlige vil arbejde for at der skabes konkurrerce og åbne standarder på de områder, der idag er dækket af KMD's de facto monopol-systemer?
